Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Ændringer af Færdselsloven - forslag stillet af trafikministeren (07-12-2011 15:03:44)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl
Lovforslag om ændring af færdselsloven
07.12.2011
Den 6. december 2011 blev transportministerens lovforslag om ændring af færdselsloven 1. behandlet i Folketinget. Lovforslaget omhandler forbud mod visse konstruktive ændringer, tilladelse til påhængsvogn til stor knallert og venstregående sidevogn til veteranmotorcykel.
Lovforslaget har tre dele.

Den første del vedrører muligheden for, at der kan udstedes regler om forbud mod at udføre konstruktive ændringer på et køretøj, så det ikke opfylder de gældende regler. Dette kunne for eksempel være at udføre tuning af knallerter, chiptuning af biler, ændring af hastighedsbegrænsere på lastbiler, eller at et værksted fjerner katalysator eller partikelfilter fra udstødningssystemet. Der gives samtidig mulighed for at pålægge straf for overtrædelse af reglerne.
I dag er der hjemmel til at forbyde salg og markedsføring af udstyret, og det er strafbelagt for ejeren/føreren af køretøjet at køre i en bil med disse ulovlige konstruktive ændringer, men indtil nu har det ikke været muligt at straffe værkstedet, der udfører ændringen. Med lovforslagets første led skabes der mulighed for, at alle led i processen i forbindelse med ulovlige konstruktive ændringer kan straffes med bøde.

Den anden del vedrører muligheden for at koble en påhængsvogn til stor knallert. For store knallerter gælder, at tophastigheden er højst 45 km/t. Store knallerter skal køre på kørebanen og følge reglerne for motorcykler. Ændringen ligestiller på dette område stor knallert med motorcykler.

Den sidste del af lovforslaget vedrører genindførelse af en bestemmelse, som gør det lovligt for veteranmotorcykler registreret før 1. juli 1955 at have venstregående sidevogn. Bestemmelsen faldt ved en lovteknisk fejl ud af færdselsloven i forbindelse med en lovændring i 1976, og den indføres nu på ny.

Ændringerne forventes at træde i kraft 1. april 2012.


----


Så kan vi forberede os på det...
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bakgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.