Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Defender 300 tdi starter ikke... (08-02-2012 10:40:20)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl
Hej Kristian

Kan du se at lamper m.v. slukker, når du drejer starteren? Hvis alt strøm forsvinder, når du drejer nøglen til start, så tror jeg, at du har ret i, at batteriet er defekt. Hvis du stadig har fuldt lys når du drejer til starterposition, så er det ikke batteriet, der er hovedårsagen (selvom det godt kan være defekt også, hvilket specielt bliver afsløret her i kulden). I så fald skal du til at måle på bilen. Sæt multimeteret til starterens signalledning (den lille tynde, som går ind lige over den meget tykke til starteren), og placer meteret, så du kan se det inde fra bilen. Hvis der kommer 12V på ledningen når du drejer nøglen, så er dit strømsystem OK, og du skal til at rode med starter. Hvis ikke, er det "bare" at måle baglæns, og se hvor fejlen er. Typisk er det bundstykket i tændingslåsen, der er defekt på en Defender. Det kan også være noget så simpelt som en sikring, der er sprunget eller sidder løs (hvilket også er en typisk fejl på Defendere...). Hvis der kommer 12V til styreledningen, så gør, som Henrik eller Verner foreslår, og giv starteren nogle dask med en hammer. Det kan måske få den i gang, men forvent ikke, at et par dask er en renovering af starteren. Hvis det hjælper, skal du nok regne med, at du i nærmere fremtid skal skifte starter, så du kan lige så godt få den bestilt hjem.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "toppakning"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.