Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: GPS i terræn (17-02-2012 10:35:58)
Bobby Olsen
Jeg er flittig GPS bruger, både offroad til fods og i bil, og har efterhånden prøvet nogle forskellige modeller. Mine erfaringer er, at en fornuftig håndholdt GPS fungerer fint til offroadbrug (løb som pomerania osv.).

Der er ingen grund til at investere mange penge i en topmodel, der kan alt, det får du højst sandsynligt ikke brug for!

Hvis det udelukkende er til offroadbrug er touchskærm intet problem. Jeg foretrækker dog rigtige knapper til vinterfjeld eller andre aktiviteter med store handsker/luffer. Jeg var i starten selv nervøs for holdbarheden i touchmodellerne når den bruges i mudder osv. det behøver du ikke være, de skal nok holde.

Det er af meget lille betydning om den har GLONASS modtager! Alle nyere outdoor modeller har et højfølsom chipsæt, der fungerer fint inde i en bil, der holder i en tæt skov, eller andre svære steder.

Kompas er efter min mening heller ikke nødvendigt at have i en gps. Til offroad kan det måske være rart, da GPS'en er bedre til at "pege den rigtige retning", når man holder stille. Så snart man bevæger sig en lille smule er der ingen forskel på den praktiske brug. Bemærk at modeller med kompas ofte er væsentligt dyere (måske 400-500 kr) end tilsvarende model uden.

Ang. Etrex modellerne, så er der KÆMPE forskel på de helt gamle modeller (uden bogstaver, f.eks. Etrex Legend) og 2. generation (med bogstaverne H, Hc og Hcx, f.eks. Etrex Legend Hcx). De helt nye Etrex (10, 20, 30) har jeg ikke haft lejlighed til at teste endnu, men det er helt sikkert en lækker GPS.

Friluftsland har en del modeller på modeller på udsalg lige nu (spar ca. 30%) og ellers kan jeg anbefale marinetorvet.dk. God service, viden om produkterne og meget gode priser (jeg har ingen forbindelse til dem, men har hanldet der).

Konkret vil jeg anbefale:
Super billig: http://www.marinetorvet.dk/visprodukt.asp?ProduktID=4031
billig: http://www.marinetorvet.dk/visprodukt.asp?ProduktID=4037
lidt dyere: http://www.marinetorvet.dk/visprodukt.asp?ProduktID=3687

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "skruefjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.