Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Tank på specialmål. (21-02-2012 08:55:28)
Jens Sigurdson
@ Mads - det er som der står i overskriften reglerne for plast-tanke. Hvis det er det lange indlæg du hentyder til.

@Morten - Linket til Youtube-videoen er i indlægget ovenfor.
Du kan jo lige så godt lave en indvendig lille tank i glasfiber, som i aluminium. Så jeg kan ikke se hvorfor det skulle være særligt påkrævet, med mindre at det bliver for bøvlet mht. diverse fittings.

Man kan opløse flamingo med næsten alle organiske opløsningsmidler. Særligt acetone og benzin æder det hurtigt.

Fordelen ved at flække tanken og dels grave ud og dels opløse flamingoen. er at man kan grovslibe den indvendigt med en lille vinkelsliber og korn 35 rondel for herefter lige at pensle den over med epoxy uden fiber, så er den så at sige lakeret med epoxylak indvendigt og helt fin og glat.

Det er også i den flækkede tilstand at man med fordel kan sætte "baffles" i tanken så brændstoffet ikke skvulper rundt. Det kan f.eks. gøres ved at støbe nogen glasfiberplader direkte på et stykke plastik på gulvet i forvejen og så skære dem til og lime i efterfølgende.

Men undersøg nu grundigt hvilken type epox-harpiks du skal bruge før du går i gang. Der er stor forskel på de forskellige typers egenskaber i forhold til brændstofbestandighed.

Hvis du aldrig har arbejdet med det før, så prøv at købe sådan et en-liters-sæt i biltema og en kvadratmeter roving. Så kan du jo lave en loftskonsol eller noget til bilen for lige at prøve det af.
Og læs læs læs, der er masser af guides, bøger kurser mv. om fiberarmeret plastik. Der er ikke noget humbug eller hemmeligt ved det. Men det er ikke det samme som at lave smede eller tømrerarbejde ;-)

@kritikerne - jeg undre mig lidt over hvorfor i stiller jer så kritiske overfor fiberarmerede tanke. Man kan faktisk få selvslukkende epoxy-harpiks hvis man er helt vildt nervøs.
Selv ville jeg være ret betænkelig ved en opsvejst alu eller rustfri tank, de er da om noget plaget af udmattelsesbrud og metaltræthed. Aluminium smelter ved meget lav temperatur. Så jeg forstår det ikke helt.
Men det er nok som man siger om engelske bilfabrikanter - bare fordi man laver noget møg, så er der jo ingen grund til at lave det om...
(ikke fordi jeg ikke elsker min Land Rover som den er).
Glasfiber var faktisk en gammel opfindelse da Land Roveren blev født.

Hilsen
Jens
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "bagaksel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.