Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Dagens billede 20 sept. spørgsmål (20-09-2012 08:49:33)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Hej

Med fare for at udstille min manglende tekniske indsigt så har jeg lige et spørgsmål ang. dagens billede og tilhørende tekst. Billedet er et motorrum og en V8'er sat fuldstændig til i høvelsk mudder. Teksten antyder at et kølerdækken på *ydersiden* af motoren ville afhjælpe dette mudderbad.

Se nu har jeg jo altid lært at køler-afdækning tjener det formål at hjælpe motoren med at holde varmen i kolde egne. Herhjemme et trick især seriebiler med "fast" blæservinge kan drage nytte af om vinteren.

Nu er det så jeg lurer på om det samme kølerdækken ville afhjælpe mudderet i motoren, eller om motoren bare vil løbe varm i stedet.

Det er for øvrigt præcis det mudder, der nær havde taget livet af min gamle IIa da jeg var i Høvelte sidste år. Det var trængt ind i strømfordeleren så den brændte sammen på vej hjem, og det var trængt ind i starteren så den døde senere, og det var trængt i hele transmissioen så jeg skulle skifte al gearolie. Det var også trængt ind i køleren og havde det ikke været for nogen flinke mennesker i Allerød der havde en haveslange, så var jeg end ikke kommet til Slangerup, hvor jeg hos noget familie kunne få skyllet køleren ud igen. Måske et kølerdækken kunne have afhjulpet dette?

Nå ja, det trængte også ind i parabolerne, så den ene lygte lignede en fiskebowle. :)

mvh Niels
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "styrekugle"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.