Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Tilmelding til løvfaldstur (26-09-2012 17:09:44)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn
Løvfaldstur med Region Fyn i uge 42
Til Mammut Freizeitpark, Stadtoldendorf, Harzen, Tyskland

Det er et fantastisk naturskønt område i de vestlige udløbere af Harzen bjergene der både byder på muligheder for vandreture og særdeles autentiske udfordringer, når det gælder terrænkørsel.
Der er både muligheder for greenlainingkørsel og mere udfordrende 4X4 kørsel, hvor det er bedst at være to og to.
Der er en ganske varieret fauna, hvor man kan møde hjorte, ræve vildsvin og rigtig mange flotte og majestætiske rovfugle.
Der er et stort område for traditionel camping, med fine toilet og badeforhold. På toiletterne er der også fine muligheder for at efterse og forny undervognene på vores yngste medlemmer. Men der er også mulighed for at overnatte på den tidligere kaserne. Inde på området er der sågar en restaurant der serverer solide tyske måltider til rimelige priser.
Parken kan findes på adressen: www.fpmammut.de
Selve Stadtoldendorf er en mindre tysk by, med masser af hygge og bindingsværk, hvor man sagtens kan spadsere en tur og kigge ned i den middelalderlige Rathauskeller.
Området er beliggende mellem Hannover og Göttingen og kan, selv i en SIIIér, nås indenfor en rimelig tid.
Passerer man grænsen ved 8 tiden, kan man være der over middag, selv når det foregår i serie tempo.
Turen bliver afholdt fra lørdag d.13/10 2012 til onsdag d. 17/10 2012
Mødestedet er Rastepladsen ved motorvejsafkørsel Q8, Frøslev Vest, E45 sydgående retning efter afkørsel 76.
Der er afgang fra tankstationen kl.0900 og vi kører ad motorvej 7, med så få pauser som muligt.
Hvis, i har lyst til sådan en oplevelse så giv venligst en bindende tilmelding, senest søndag d. 8/10 2012, til: gummifar@hotmail.com
Vi opererer med en minimum deltagergrænse på 5 biler. Når vi ikke op på minimumsantallet er man ”on your own”. Der bliver givet besked til de tilmeldte, mandag d. 9/10 2012 om vi når minimumsantallet.

Med L-R hilsen
Martin
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "lavgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.