Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: EAS problem uden fejl.... (20-10-2012 18:14:21)
Peter Vinter #6416, reg. nsj
Hej Ib,

Har (endnu)ikke været ude for dette problem med luftaffjedringen, men vover da gerne et gæt. Mine oplysninger knytter sig til EAS'en fra Classic'en, som er dén jeg har dokumentationen til - men systemet er grundlæggende det samme på P38.

Når du kan tvangskøre kompressoren med EAS unlock, men den ikke starter af sig selv, lyder det mere som om tryksensoren i reservoirtanken (X204) er 'stuck on'. ECU'en opdager altså ikke af sig selv, at der er brug for at fylde tanken.

Den ene side af X204 modtager 12 V over en 1 kOhm modstand når tændingen er slået til. Den anden side er forbundet til stikben 13 på ECU'en. Ledningen fra ECU'en til termokontakt / kompressor er den samme, uanset om kompressoren aktiveres pga. for lavt tryk eller med EAS unlock, så næppe nogen fejl hér.

X204 er åben op til ca. 8,5 bar og slutter ved ca. 10 bar, hvorved den sætter 12 V på ECU'ens stikben 13. Så når tanken er 'flad' skal den være åben.

Du kan teste det på 2 lige gode måder - begge måder med 'flad' tank:
1) Der skal være 0 V på ben 13 bag i multistikket med tændingen slået TIL. Jord i multistikket ligger på ben 18, ellers brug en tilfældig stel.
2) Der skal være mere end 2 kOhm mellem ben 13 og ben 1 med tændingen slået FRA.

Hvis en af ovennævnte tests fejler, er X204 'stuck' i sluttet stilling. Det kan du bekræfte ved at måle modstanden henover selve kontakten.

Lad mig vide hvad du finder ud af - så skal jeg prøve at hjælpe dig videre.

Venligst,

Peter Vinter / RRC LSE
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "gaskabel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.