Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Problemer med LT 77 gearkasse (24-11-2012 21:56:28)
Ole Rasmussen #2919, reg. fyn
Det er ikke enkelt at svare på.

Det med at gå smidigt i gear er ikke LT77'erens stærke side.

Teknikken er at når den skal gå i gear bliver synkromesh-ringen klemt ind i mod konussen for at accelerere den (incl. mellem-aksel og kobling) op.

For at det skal lykkedes så skal olien i mellemrummet mellem konus og synkromesh-ringen klemmes ud/væk så olien ikke længere smører og der bliver en god friktion.

Hvis olien er for tyk/fed/har for høj viskositet kan olien ikke blive klemt ud af mellemrummet hurtigt nok. (og hvis den er for tynd går det for hurtigt).

Efterhånden som synkromesh-ringen(e) bliver slidt bliver det sværere at klemme olien ud, fordi de riller/ujævnheder der er bliver slidt væk, på samme måde, som når et dæk slides bliver det også dårligere til at få bid i sær i pløre.

Der foreskrives en Dexron olie til LT77 gearkassen, men de fås med forskellige viskositeter.

Når den nu er svær at få i gear ved kold gearkasse, så er det værd at se på viskositeten ved 40°c (og evt. -40°c)
Ved 40°c skal den ikke over 35 cSt, men kan findes fra under 30 cSt til over 40 cSt. T Hansen har endda en olie på over 43 - waauu den er dårligt nok flydende hvis det bliver rigtigt vinter!


Det er også værd at se på viskositetsindekset, som siger noget om hvor meget olien ænder tykkelse fra kold til varm. Et tal på 170 er OK og 200 er godt.

For nu at svare på dit spørgsmål så:
Hvis der er en T Hansen, en Millermatic UN ATF eller den har kørt de km den skal eller der er en ukendt olie på så ville jeg prøve med f.eks. Castrol TQ, Mobil 1 Synthetic ATF eller Formular Shell ATF.

Ellers ville jeg nok prøve en Q8 Auto 15ED (ikke at forveksle med en Auto 15)

Hilsen
Ole

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "aksel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.