Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Snekæder. (05-12-2012 14:53:31)
Morten Dam #6034, reg. nvsj
Vi er vist ikke uenige Eddie.

Mange bilister viger tilbage fra et ”besværligt“ obligatorisk skifte af bilens ”fodtøj“ og kører året rundt på samme dæk. Det kan medføre problemer og har givet mange bilister ubehagelige oplevelser på sne og is.

Andre skifter ganske vist til vinterdæk, men fortsætter ufortrødent i samme tempo som i sommerhalvåret.
Dét er heller ikke optimalt. Til danske kørselsforhold betragter jeg i øvrigt snekæder som et absolut sekundært alternativ.

Det er dog min erfaring, at vinterdæk på tør og fugtig vej mister grebet tidligere end dæk med en hårdere compound.
Siliciumblandingen i vinterdækkets gummi bidrager til, at det forbliver blødt og smidigt ved kuldegrader. Derfor er vinterdækket det optimale på en frossen vej med sne og is, men ikke på tør og fugtig vej. Desuden reduceres vejgrebet i takt med nedslidning og ælde; vinterdækkets gummiblanding mister med tiden gradvis smidigheden, og dermed fordelen i glat føre. Har i år selv kasseret et 5 år gammelt sæt vinterdæk, selvom det stadig har en mønsterdybde på 4-5 mm, men to episoder med forøget standselængde beseglede dommen. Bilen kører nu på friske vinterdæk.

Jeg sværger til dækskift 1. november og 1. april og kører i vinterhalvåret med reduceret hastighed og forlænget afstand til de forankørende.
I forvejen er jeg ingen ynder af stor fart på Landyen, den synger bedst omkring 2000 omdr./min.

Be careful, it's dangerous out there.
Morten -
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "bakgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.