sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Erfaringer med handel hos Wittham? (23-01-2013 18:23:19)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Ja, altså jeg har jo så ikke købt motore derovre men 8 hele Sankeys. De var da brugbare allesammen men der var stor forskel i kvaliteten. Nogen fik en der var som ny, andre en der var mindre end pæn. Jeg selv og en til fik en hver hvor bremserne var meget dårlige og vi havde nær ikke fået dem synet. Men vi havde så også bare bestilt 8 af de billigste. Og derfor ville jeg også rejse derover selv, skulle jeg gøre noget lignende igen. Så kan man selv udvælge sig hvad man vil ha'
Mht motore, så vil jeg mene det samme gør sig gældende. Ingen kan sige om en motor der er pillet ud og ligger på gulvet er noget værd eller ej. Slet ikke når sælger siger "untestet" Det må blive lidt katten i sækken, og det forklarer vel også hvorfor de er så billige. Men det er værd at bemærke at Whitham mere er en ophugger, end en forhandler. Jeg kontaktede dem i forb. med at jeg manglede bremsedele til min egen Sankey. De var rare at henvise til andre forhandlere, ja selv klubben for militærhistoriske køretøjer henviste de til. Men de gad altså ikke selv finde nogen frem. De opkøber militærmateriel og sælger videre. Thats it. Ind i mellem holder de auktion for "Ministry of Defence" Det er altså ikke nogen bolsjebutik, til gengæld er det heller ikke en reservedelsbutik, der sælger med 2 års produktgaranti. Det er i hvert fald min opfattelse af hvad Whitham Special Vehicles er for et firma.
Så er der den med at sejle derover. Med Esbjerg Harvich er det en lang og relativ dyr tur, og som jeg husker det var det meget sparsomt med underholdning. Men selvfølgelig, har man lidt vægtig litteratur med, så er der da tid til fordybelse. Så er der bare lige det med at få sine dele hjem. Der var, måske er det ændret, en klausul hos DFDS om at man kun måtte ha' rejsegods med i bilerne. Ikke fragt. Så er det DFDS Thor-line og der er priserne lidt anderledes. Så kan man jo køre til Hoek van Holland, der er lidt flere afgange og det er vist også lidt billigere, men så er der jo turen derned.
Mener Hartley fik sin Sankey hjem fra Whitham med fragtmand og det blev vist ikke mere end en to-tre tusind, og til de priser kan det stadig svare sig at flyve derover og leje en lille bil. Sådan en koster vel 400 kr om dagen ink. fri kilometer og benzin.
Men skal man alligevel på ferie i England og køre på nogen af de der greenlanes man har hørt så meget om, så kan man vel godt køre omkring Honeypot lane i lincolnshire og stikke næsen ind til Whitham.
Og ja, jeg tager også gerne en etisk-eksistensiel diskussion om kriges meningsløshed, og nødvendighed, ja det er vel nærmest mit professionelle fagområde, men skal vi så ikke hellere oprette et seminar uden for dette forum? :)
Mvh Niels