sv: Police - forsikringsordningen (22-04-2013 15:57:37)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn
Hej alle,
NÅR vi modtager policen fra vores forsikringsselskab, vil den blive tilgængelig her under punktet "Klubbens forsikringsordning"; i skrivende stund har hverken vores mægler eller jeg modtaget den, og der er blevet rykket for den ad flere omgange. Inden nogen nu bliver nervøse, kan jeg dog berolige med, at alles forsikringsforhold ER i orden, og i tilfælde af skadesanmeldelser kan man henvende sig til undertegnede eller direkte til Købstædernes. Som det nævnes, skal man lige overveje, om det kan svare sig at anmelde en skade i lyset af den selvrisiko, som man har. Husk dog ALTID at anmelde en skade, hvor der er en modpart, så man undgår underlige krav fra en modpart, der ikke er helt fin i kanten...
Venlig hilsen
Jørgen Lundrup
medlem af Forsikringsudvalget