Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Co justering v8 (12-09-2013 12:53:29)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl
Hvis andre er endt her i tråden pga. dens indhold af CO, så er her et lille hint, der måske kan være nyttigt. Jeg har brugt en hel del tid på at efterforske, hvorfor min 3,9'er brugte så meget benzin, og gav en CO på over 5. Det kunne den ikke synes med (og benzin er jo også dyr ;-)), så noget måtte gøres. Den kører uden lambda-sonder, og kan derfor ikke justere sig selv. Diverse tests med multimeter og med Rovergauge (virkelig nyttigt system - se omtaler andetsteds på forum - dog er softwaren vist ikke helt fejlfri) viste, at alle sensorer virker, som de skal. Tænding stillet korrekt, kompressionstest viser intet foruroligende. Sidste test skulle blive den afgørende: Trykmåling af benzinkredsen, hvortil jeg var heldig at kunne låne et ordentligt, professionelt manometer. Det viste 5,5 bar, skal være 2,5 bar. Ikke sært, at dyserne har givet rigeligt fra sig. Det viste sig, at returrøret til tanken var stoppet til. Der fandtes noget sært, gummiagtigt snavseri (pakningsrest fra skift af benzinpumpe?) i tanken, som - det er teorien - kunne rulle hen under returrørets studs, som ligger ganske tæt ved tankens bund, og blokere. Af og til kunne man blæse luft igennem, men for det meste kunne man ikke. Tank skyllet, og rør afkortet med et par centimeter inde i tanken, og der er nu frit løb. Mekanikeren gjorde det, jeg tør ikke rigtigt selv rode rundt med en nedstryger i en tom benzintank. Han lavede sig en lang klinge ved at samle tre klinger, så han kunne nå derned. Resultat: Benzintryk nu 2,2, altså lidt i den lave ende, og der er heller ikke så meget skub i vognen som før, men CO er nede under 0,5 og det var det vigtigste mht. syn i første omgang. Måske vil man fremover kunne høre det risle svagt i tanken, når man er ved at nå bunden - det må så blive et varsel om et forestående tankbesøg.
Ønsket om at få styr på benzin/luft-blanding og dermed CO kunne ellers godt forføre til indkøb af hundedyre sensorer, for det er de jo. For eksempel er prisen for original luftmassemåler op til 15.000 dkr. Nåede da også i processen at få indkøbt et par ting, der viste sig overflødige. Det var herligt at finde denne lavteknologiske forklaring.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "toppakning"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.