Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Seriebil med anden motor, stadig veteran? (15-01-2014 19:31:22)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Forsikringsselskaberne kan faktisk finde på at forlange billede af motorrummet. Det er f.eks meget udbredt i amerikanerbils-kredse at lægge en større og måske endda tvangsfodret maskine i en gammel amerikaner.

En anden ting er at hvis veteran-forsikrinsselskabet opdager at der ligger en kraftigere motor end den originale, så kan de i yderste konskvens kræve regres. Men nu er der jo tale om merkantile foretagender så man kan jo vælge at tage en snak med dem om det. Det ikke sikkert at de flegner over en nyere motor.

Der er jo også lige en anden ting der er værd at tage i betragtning når man overvejer veteranforsikring. De fleste selskaber forlanger ikke bare at der er tale om "lejlighedsvis kørsel" men også hvilke lejligheder forsikringen dækker, og som udgangspunkt dækker den kun hobby-kørsel. Dvs al anden kørsel er ikke dækket, og det kan være rigtig surt at lave en skade på en anden bil på f.eks sit arbejdes P-plads og dækker forsikringen ikke. Det er set! Da er de par tusind kroner eller tre, man har sparet på forsikringen lige pludselig en dyr besparelse. Det er en detalje mange glemmer.

Mht Skats opfattelse af om den er veteran, altså om den "fremtræder som ved første registrering" der vil jeg henholde mig til tidligere påstand. Nemlig at sålænge den ikke har skiftet identitet, så fremtræder som ved første registrering. Og den skifter ikke identitet ved at få en anden motor der ligger inden for +20% af den originale motors effekt. Men da Skats medarbejdere ofte selv skøjter rundt i reglerne, så er det nok et af de tilfælde hvor jeg ville vælge at gå stille med dørene.
For som Ole siger, det skal godt nok være en kender der kan se forskel på en 4cyl. Land Rover motor og en 4cyl. Land Rover motor. Men selvfølgelig, de findes.

Men al sansynlighed taler for at der næppe er nogen der vil opdage at det er en moderne diesel der ligger i din veteranbil, så langt hen af vejen er det op til din samvittighed hvem og hvor meget du fortæller.

Mvh Niels
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "viskerblad"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.