Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Wildcard til Adventure Race Fyn (09-03-2015 13:19:44)
Morten Nyhus #7617, reg. øjyl
Hej Søren

De 41 biler vil næppe blive sendt ud på ruten samtidig, så vil det blive en greenlanding frem for en kørsel efter roadbook. Hvis de sendes ud på ruten med bare 5 minutters mellemrum, så vil det tage ca. 3, 5 timer af få dem sendt afsted, så allerede der vil der være en spredning på hvornår der er deltagere på opgaverne. Derudover køres der ikke efter en tidsplan, og det er op til deltagerne selv at bestemme sig for i hvordan de vil prioritere at tiden til at køre, løse opgaver, holde pause for at spise, slappe af/ samle kræfter, opsøge ”det lille hus”. Sidst men ikke mindst da der er tale om at deltagerne har 3 dage (fredag til søndag) til at gennemføre, så er det nok en god ide også at få noget søvn undervejs. Det sker næppe på samme tidspunkt, hvilket vil sprede dem yderligere.

Jeg kan derfor godt se problemet for arrangørerne i at skulle sige at man som tilskuer kan møde op et givent sted mellem kl. xx og YY, da det ikke er sikkert der er nogen deltagere der på det tidspunkt. Derudover vil offentliggørelsen af steder tilskuere kan møde op på afsløre noget om ruten og arten af opgaver for deltagerne.

På den anden side, kan jeg som ikke deltager, også godt følge ønsket om at se hvad Adventure Race er for en størrelse og hvad deltagerne bliver udsat for, så jeg forstår fuldt ud dit ønske.
Hvordan det rent praktisk skal kunne lade sig gøre at offentliggøre et sted og et tidsrum til tilskuere hvor de med sikkerhed kan få noget at kigge på, uden samtidig at ødelægge spændingen for deltagerne, kan jeg ikke gennemskue. Jeg skal dog henlede arrangørenes opmærksomhed på denne tråd, når jeg melder tilbage til dem på min testkørsel af roadbook’en.

/Morten
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "stikaksel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.