Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: 200di (04-09-2015 10:00:36)
Hans Houmøller
Hej Gert
Vedr. info om 200Di, så findes der noget her på forum hvis du søger - hvis du samtidig lister over på det danske fladjernsforum (serielandrover.dk) er der endnu mere - her har jeg eks. lavet en tråd om konverteringen af min 2,25 til 200DI.

Jeg har fået dynotestet min hos Sanco i Aalborg ifbm. et arrangement region Østjylland afholdte, og det var ikke så opløftende på papiret - ca. 54Hk på motoren, og 35Hk på hjulene - ca. 160NM helt fra bunden (<1800RPM). Jeg må dog sige at jeg ikke er utilfreds - den trækker let min hestetrailer med en enkelt bette hest (ca. 900kilo) eller en boogietrailer med 1,5m3 træ ud af skoven i tomgang! På motorvejen holder den let 90-100 (med overdrive) op og ned af de danske bakker - men det er IKKE en Tdi - du kan sammenligne den som en smule bedre end den klassiske 2,5NA med 68Hk og ca. 160NM - og husk dette er for en ny motor - mange LR har sendt en del heste ud ad udstødningen som følge af slid og manglende vedligehold/justering. Jeg syntes den passer overordentligt godt til en seriebils bremser og køreegenskaber.

Selv kører jeg med overgear - fordi jeg havde et liggende - men den optimale løsning vil jeg mene er en aschroft transferkasse - overgearet er en ekstra (meget dyr) gearkasse med en (meget) lille oliesump som ikke er kraftigt bygget. Omvendt, så kan du opleve at du med tung campingvogn efterspændt gerne vil hoppe ned i gear vil jeg mene, specielt på motorvej.

Hvis du går efter en 200Di, så skal du gå efter den model der hedder 12L som stammer fra en Discovery. Denne har forgård og indsprøjtningspumpe placeret således at du slipper for at svejse i motorophæng - du kan genbruge dem fra seriebilen da ophæng sidder samme sted. Med en 2,5NA som anbefalet andetsteds skal du flytte højre ophæng.

Jeg lavede min med samme udstødning (manifold und alles) som med min 2,25 - samme køler, kobling, luftfilter osv. - stort set alt kan genbruges.

En anden ting der nævnes er det lovlige i sådan en aktion. Der er flere "fraktioner" som kan give problemer her ved sådan en motorkonvertering:

1. Bilsyn
At man kan "snige" en anden motor igennem et syn er ikke det samme som det er lovligt og den hellige gral er velforvaret. Synsmanden skal notere i bilens papirer at den er synet og godkendt med den konstruktive ændring. Dette har jeg indtryk af er en individuel vurdering hos den enkelte synsmand/hal.

2. SKAT
Skat vil, hvis du forbedrer den bil og dermed får noget der er bedre end det du i sin tid gav tre gange værdien for, have penge igen. Derfor siger SKAT at hvis du monterer en motor hvor effektopgivelsen er >20% af hvad bilen er typegodkendt til, så skal du svare afgift på ny. Og da SKAT ikke belemrer sig med teksniske nørderier som "kastrerede" motorer hvor visse dele er pillet af, så går de ud fra fabrikantens opgivelser - og ifgl. Solihul, så har en 200Tdi 12L 111Heste og 264NM - BUM!
Mange vælger og læse SKATs anvisninger som en vis herre læser biblen, men det er op til en selv - døm selv: http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1947435

3.Forsikringsselskabet
Det her mener jeg ligesom Klaus K er den største risiko - hvis du laver en skade og du har tweaket din bil uden og fortælle forsikringen at det kan du havne i problemer - og det kan blive rigtig dyrt.

Du er som Klaus også skriver velkommen til en prøvetur/se projektet og du kan også bare skrive/ringe hvis du vil vide mere - mine info står under medlemmernes kontaktoplysninger.

MLRH
Hans
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "kardankryds"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.