Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Referat fra MhS Årsmøde. (17-11-2015 12:09:53)
Ole Pars #3338, reg. fyn
Motorhistorisk Samråd generalforsamling, 14. November 2015.
På vegne af DLRK var Niels Lysebjerg og undertegnede med til MhS årsmødet.
Ud over det helt almindelige forenings snik-snak og stemmen om ditten og datten, som jeg ikke vil referere, så var der også nogle ganske spændende ting på dagsordenen.
MhS arbejder ihærdigt med at minde vores politikere om at der også er noget der hedder veteranbiler i Danmark. Bla forsøger man at overbevise politikerne om at Danmark, som resten af Europa, skal have en rullende veterangrænse ved 30 år, i stedet for det nuværende 35 år. Dette vil jo have stor betydning af rigtig mange af vores medlemmer. MhS har haft besøg af transportministeren som var meget lydhør ovefor argumenterne. Når man nævner EU, så er det noget de lytter til :-)
En anden meget vigtig ting i den forbindelse er indregistrerings afgiftsreglerne for veteranbiler. Også her arbejdes der intenst på at lave systemet om fra det nuværende, i vores øjne helt tossede, til et mere forståeligt og passende afgiftssystem. Hvorfor skal en bils værdi feks afskrives over 34 år til nærmest værdiløs, til så på det 35. år lige pludselig igen at være meget værdifuld med tilhørende høj afgift. Feks kan en Land-Rover fra den ene dag til den anden stige fra 5000kr til langt over 20.000kr i registreringsafgift? Det ønsker MhS lavet om til et mere gennemsigtigt, fladt afgiftssystem, med en fast lav enhedsafgift. Man ønsker også at revidere brændstofafgifterne/tillæg.
Argumenterne er bla at det nuværende system er forholdsvis tungt at administrere og at et nyt afgiftssystem vil være meget billigere og nemmere at administrere. Igen her henvises der til andre EU lande hvor vilkårene og priserne er meget mere lempelige.
Der diskuteres også om syn af veterankøretøjer hvor det nu stort set er umuligt at fravige fra køretøjernes typegodkendelser. Dvs at konstruktive ændringer nu stort set er umulige eller i det mindste meget dyre.
Man ønsker reglerne tilbage til et mere fleksibelt regelsæt for syn af veteranbiler.

Ift forurening/emmision og de skærpede krav til den moderne vognpark, EURO6 normen, bliver vi veteraner mere synlige. Godt nok udgør vi kun ca 1% af den samlede vognpark og vi kører under 10% tilbagelagt afstande ift til moderne køretøjer, MEN vores i den sammenligning større emissionsudledning, vil være meget mere synlig. Hvem kender ikke følelsen af at være den ENESTE i morgentrafikken der oser så det kan både ses, høres og lugtes? 
MhS mener at når vi skal ”forsvare” vores aldrende køretøjer i den ”grønne” debat, så er det vigtigt at vi holder på at de er en vigtig del af vores historie, kultur og arv.

Vi må nok erkende at vores generationer så småt er ved at være de sidste der vil opnå at blive veteranbiler.
Moderne køretøjer bliver bygget til at holde i ca 7 år. Dette er måske ikke så nyt. Problemet er at elektronikken i moderne køretøjer typisk har en levetid på 3 år. Hermed ment at efter 3 år er elektronikken forældet og vil ikke bare uden videre kunne udskiftes. Dvs at der i dag produceres feks, et givent antal styrinscomputere til et køretøj. Disse havnet så på reservedelshylderne rundt omkring på kloden. Når disse er brugt op, vil der ikke kunne fås nye. Udviklingen på feks processorer går så hurtigt at nye systemer ikke uden videre vil kunne erstatte forældede defekte. Det vil i givent fald betyde meget større og omkostningsrige udbytninger som ikke vil være rentable. At forestille sig at møde en feks VW UP, på landevejen, om 35år er nok ikke så sandsynligt..
Godt vi stadig kan reparere vores veteran Land-Rovere med almindeligt værktøj og simple reservedele:-)
Hvis vi vil og får lov, så kører vores veteran Land-Rovere også om 35år..

Til mødet havde vi besøg fra Den Gamle By i Aarhus. De er ved at udbygge deres ”1927” kvarter og dette betyder bla at de vil bygge en autoforhandler bygning. Det bliver en Ford forhandler med plads til 3 køretøjer i salgsudstillingen og 1 køretøj i værkstedet.
Det bliver rigtig spændende at se når det bliver færdigt.
Vi kan bare håbe på at de også senere vil lave en autoforhandler/værksted i deres ”1973” kvarter. SÅ må vi holde os til:-)
Hvis nogle har tidskorrekte Land-Rovere fra FØR 1973 er de velkomne i byen. Af og til er der veteranbiler der får lov at køre ind i byen og holde i 1973 kvarteret. Det kunne da være mega cool om der holdt en Land-Rover der en dag:-) Skriv evt til eni@dengamleby.dk

Der blev nørdet en del om historiske korrekte nummerplader… Diskussionen gik meget på termen ”korrekte” nummerplader. Dette kvag at der åbenbart bliver udleveret alt for mange historiske nummerplader som ikke er produceret korrekt. Det kunne være helt åbenlyse forkerte skrifttyper men også antal, placering og størrelser på monteringshuller….. Mit gæt er at der ikke er særligt mange i DLRK der går synderligt meget op i det. Men selvfølgelig, hvis man bestiller historisk korrekte plader – så skal de også være det.

Der blev snakket om det med at omfavne nye ”klubformer”.
Flere og flere veteranbils/motorcykel ejere mødes under andre former end deciderede klubber.
Det kan være værkstedsfællesskaber, internet fora, Facebook grupper og bare folk der mødes på gader og stræder. Da nogle af disse ”klubløse” måske også kunne have interesse i at være en del af MhS, snakkes der om også at optage enkeltmedlemmer og ”grupper”.

12 nye klubber/fællesskaber er blevet medlem af MhS.

Mvh
Ole Pars
Fmd, Veteranafd. DLRK.







Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "lydpotte"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.