Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Optimering til motorvejskørsel (27-03-2016 21:34:34)
Stig Bang Krogh #9472, reg. øsj
Kære alle, jeg har en Defender TD5 fra 2006, har læst mig frem til den er med R380 gearkassen, har kørt ca. 115.000 km. Fantastisk køretøj, bliver mere og mere forelsket for hver tur. Der er bare lige det at når jeg læser tråde på forum om hvordan andre har formået at få en endnu bedre køreoplevelse på de lidt længere ture, her tænker jeg især på motorvej, så kribler det lidt i mig for at optimere min egen lidt. Jeg kan læse mig frem til der er flere metoder, men hvilken der er den bedste ift. køreoplevelsen og hvilken der er mest skånsom for bilen er svært at få overblik over.

Pt. kører jeg ca. 100 km/t på motorvej, det virker som en gylden middelvej ift. at kunne køre 10 km/l og samtidig kunne høre bare nogenlunde hvad ens passager siger. Ved 90 km/t vil jeg endda betegne lydniveauet som værende behageligt. Kan læse andre bruger udtryk som adræt og at kunne accellerere som en personbil, det ville da også være sjovt, men hvad gør det ved levetiden af ens bil at have 150 hk eller måske endda mere? Jeg nyder det tempo bilen tvinger mig til at køre i, men på de længere stræk ville det være lækkert at kunne køre 110-115 km/t uden at føle man piner motoren til flere omdrejninger end den kan lide og samtidig have et ok brændstofforbrug.

Jeg kan læse mig frem til mange anvender en eller flere af følgende metoder: overgear, skifte transmission, tuning, eller større dæk.

Overgear
De tråde jeg kan finde omhandler primært GKN overgear, men andre er også nævnt, og der var vist endda een der havde fået en pris på omkring 15.000 for dette. Overgearet lyder umiddelbart som en god løsning, da det nedbringer omdrejningerne uden at ødelægge den gode trækkraft i de lave gear og nedbringer støjniveauet. Jeg har dog også læst det er endnu en ting der kan gå i stykker, og også et enkelt sted at GKN ikke er af så god kvalitet, samtidig er det ikke noget der giver bilen mere overskud, som jeg forstår det. Mange af trådene er næsten 10 år gamle, så mon der er sket noget på området siden da?

Transmissionsskift
Nogen har skiftet til en ashcroft transmission 1.222, der også nedbringer omdrejningerne ved højere fart og dermed lavere støjniveau, men der er vist noget omkring igangsætning der også ændrer sig.

Tuning
Der er flere der skriver de har fået 150 hk og helt op til (måske) 250 hk ud af deres motor, og oplever dermed en livligere maskine med bedre bundtræk og hurtigere acceleration. Maks. hastigheden er også øget væsentligt, men hvorvidt støjniveau og omdrejninger er sænket kan jeg ikke blive klog på, samtidig er jeg også bange for hvad det vil gøre ved levetiden for bilen, og hvad der egentlig er lovligt.

Større dæk
At gå en dækstørrelse op har jeg ikke fundet meget info på, men formoder det vil kræve flere kræfter af bilen, og måske også mere støj?

Bottom line så drømmer jeg om at kunne tage bilen på længere ture ned gennem europa, og kunne følge med turistbusserne uden at føle jeg piner bilen og mine ører, og ønsker en løsning der ikke slider bilen op. Alle tanker og erfaringer modtager gerne.

Stig
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "toppakning"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.