Tur fra DK til Sydafrika (13-06-2004 12:36:18)
Henrik Andersen
Kære LR-folk
Vi har en stor drøm om, at køre fra Danmark, ned gennem Europa, sejle over til Ægypten og fortsætte ned gennem Afrika til Kap det gode Håb. Vi vil minimum bruge 6 måneder og kommer vel til at tilbagelægge minimum 30.000 kilometer.
Og hvorfor ikke kombinere det med en anden drøm; at køre LR.
Vi skal køre to voksne og to børn og har ikke behov for at overnatte i bilen - ihvertfald ikke frivilligt.
Jeg har rejst i Afrika og kender lidt til forholdene, men mit kendskab til LR er desværre mere begrænset. Derfor håber jeg på jeres hjælp på et par spørgsmål:
1. Via de mange gode svar her i dette forum virker Defender 110 Diesel som et godt valg. Diesel er nemmest at få i Central Afrika har jeg hørt. Er jeg helt galt på den med hensyn til valg af køretøj?
2. I min naivitet havde jeg forestillet mig at købe en bil herhjemme på gule plader (til en kr. 50 - 80.000). Jeg ville så bruge et års tid på at gøre den klar til turen, herunder lære såvel ordentlig køreteknik samt tilegne mig den nødvendige kunnen omkring vedligehold og småreperationer. Derefter køre til Tyskland og sætte ekstra sæder i, hvorefter turen kunne fortsætte sydpå. Men jeg kan forstå, at det ikke er så enkelt endda? Hvad pokker kan jeg så gøre, koster det ikke en krig at købe en LR på guleplader og få den over på hvideplader?
3. Endelig hvis nogen har erfaringer fra en lignende tur og vil dele jeres erfaringer hører jeg meget gerne fra jer. Ikke mindst hvis I har fået fragtet bil fra Ægypten ned til Kenya, da Sudan og Uganda lige i øjeblikket ikke er til tiltrækkende sikkerhedsmæssigt.
På forhånd tak for jeres hjælp.
Med venlig hilsen
Henrik Andersen