Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Td5 spørgsmål (13-09-2018 09:47:21)
Christian Østerbye #7999, reg. nsj
Hej Christian,

Jeg er selv td5 ejer, men ikke nødvendigvis 'ekspert'. Som jeg forstår det har du 3 spørgsmål. Det er dog uklart om det er Disco'er eller Defendere du kigger på, og i fald det er Defendere, hvilken akselafstand?

1) Det kan være mange ting. Forskellige dæksmønstre eller fejl på dæk kan give en syngende lyd, det kan også være differentialer eller lejer i gearkasser der kan være slidte. Kan du være mere konkret om hvornår denne 'syngen' bemærkes? Er det både indkoblet og udkoblet, er det ved acceleration, decelleration eller konstant hastighed?

2) Når du siger 'klonker' mellem gearerne, er det da gearstangen der virker som om en klonker, eller er det ved indkoblingen efter gearskiftet? Det kan igen være mange ting, men en typisk indkoblingsklonk kan skyldes dårlig a-arm ball-joint eller bøsninger, evt. gearkasseophæng, om end det ikke er noget jeg selv er stødt på nogensinde.

3) Tja - det kommer MEGET an på hvordan motoren er vedligeholdt og kørt. Der er forlydner om td5 motorer der kører for evigt, men der er også mange der står grundet uopmærksomhed omkring kølevand osv. Dog koster brugte td5 motorer nærmest ingenting i England, så skulle man være uheldig og lide et komplet haveri, kan man for rimelige penge foretage en transplantation af nyt kværn. Der er dog nogle af motorens dele som har udtjent deres værnepligt omkring de 300k, og du kan med fordel spørge ind til: er turboen skiftet? er kædestrammeren skiftet? er svinghjulet skiftet? Er toppakningen skiftet? - og måske vigtigst af alt: bruger den kølevand?

Håber det kan hjælpe lidt i din søgen. Sig til hvis der er behov for uddybning!

Mvh

#7999

(PS. hvis der om lidt kommer en eller anden gammel mavesur kommentar om du skal melde dig ind i klubben før nogen gider at hjælpe med dine spørgsmål skal du ikke lade dig skræmme væk! Klubben består ikke udelukkende af gamle mavesure tastaturryttere, som nægter at hjælpe før du har et medlemsnummer - men det finder du jo nok ud af hvis du en dag får dig en LR og dukker op til et DLRK arrangement ude i landet et sted :)
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "lydpotte"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.