sv: sv: Udmeldelse / manglende kontingent betaling (15-02-2019 12:16:30)
Morten Nyhus #7617, reg. øjyl
Hej Ole
At du i princippet stadig har det samme Land Rover liv i dag som da du var medlem, viser kun at du ikke benyttede dig at de aktiviteter klubben og regionerne står for. Det er muligt at du har været medlem af en region som ikke har tilbudt den store mængde af aktiviteter, og du derfor har haft et ”uaktivt” medlemskab set i forhold til deltagelse i arrangementer. Set på landsplan er der rigeligt at komme efter over hele landet, og personligt har jeg haft stor glæde af at deltage i arrangementer i hele landet (har dog stadig Bornholm til gode).
Hvis du har deltaget i arrangementer i klub / regions regi og som ikke medlem har det samme aktivitetsniveau, så vil jeg mene der er noget galt med dem der afholder arrangementerne, da du som ikke medlem ikke burde kunne deltage. Hvis du kan det, så forstår jeg udmærket at du mener at medlemskabet er for dyrt, men du skal blot huske på, at de pågældende arrangementer kommer i stand fordi andre betaler deres del af den kage der gør det muligt at få arrangementet op at stå.
At brugen af dlrk.dk kan ske uden login, er med til at underminere incitamentet til at betale kontingent, for her er noget der unægtelig koster penge at drifte, penge som kommer ind via kontingenter. Dit indlæg til denne tråd viser kun alt for godt at du benytter dig af de tilbud som klubben stiller til rådighed. Du er i din gode ret til at gøre det, da det er klubbens beslutning at du kan gøre det – hvilket jeg personligt mener er forkert at du kan.
Du vil gerne nyde uden at yde. Du har gjort det gennem flere år og gør det end ikke i stilhed, men ytre dig – det mener jeg er usmageligt.
/Morten