Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Freelander og Discovery i klubben.... (11-07-2004 00:58:40)
Poul Helmer Larsen #5695, reg. øsj
Hej Niels.

Dit indlæg efterspørger et tættere samarbejde mellem importør, forhandlere og DL-RK.

Det er vi mange der har efterlyst.

At få importør og forhandlere til at involvere sig i et samarbejde af det beskrevne omfang, vil imidlertid kræve at såvel importør som forhandlere kan se et forretningssmæssigt motiv.

Mine egne erfaringer med DL-RK er, at den aktive del af foreningen (ca. 10% af samtlige betalende medlemmer) sætter dagsordenen, og da disse primært er Serie/Defender- og Range Rover-freaks, planlægges og "holdnings-modnes" aktiviteter og medlemmer primært herefter.

- og her er vi ved problemets kærne; ledelsen af DL-RK har ingen reel interesse i at pleje helhedens interesser, og importør og forhandlere har ingen interesse i en forening der ikke reelt er interesseret i at varetage klub-arbejde for tilhængere/brugere af nyere Land Rover-biler/-modeller.

Så det er ganske enkelt: Forretningsfolkene skal varetage forretningens interesser, det er deres levebrød, og den demokratiske forenings ledelse varetager kun de interesser, som et flertal kan blive enige om.

Men som det mere end antydes i forskellige indlæg fra såvel forretningsfolk som klub-entusiaster, så ville det være rart, hvis foreningen ville tage initiativ til en gennemgribende medlems-undersøgelse, således at alle parter fik et bedre beslutningsgrundlag for sit engagement i DL-RK.

Det være sig menige medlemmer, regions- og landsledelse samt de forretningsfolk, der er udsat for så mange påstande (og så få konkrete sager).

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "lygteglas"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.