Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: Miljøzoneballade - skift fra gule til hvide plader eller partikelfilter? (09-06-2020 13:39:29)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn
Mht veterankørsel, så må du sådan set køre når du vil, så længe det er "lejlighedsvist" og det ikke er kommercielt. Sagt med andre ord, du må i princippet ikke køre i den dagligt, og da slet ikke pendle frem og tilbage på job. Så kan man spørge, "hvem holder øje med det?", men det kræver bare en nidkær nabo, så kan du være i problemer. Men ellers må du gerne køre i supermarkedet, og på ferie osv. Så længe du kun kører i den "en gang mellem" Det som nogen kløjs i, er forsikringen. Veteranforsikringer kan være temmelig restriktive i hvad man må bruge sin vogn til. Men der kan man jo vælge en anden forsikring.

Det næste er at det i princippet hedder at den skal; "fremstå som ved 1. registrering" Men stort set ingen gamle biler, står præcis som da de rullede ud af fabrikken, så hvor snæver Skat og Motorstyrelsen tolker den regel, er der stor diskussion om. Der arbejdes på at reglen fjernes eller lempes. Men med så meget andet, så er der også gået "corona" i den, og Motorstyrelsen trak sin vejledning tilbage, da det så ud til at reglerne blev lempet. Der er bare ikke sket noget.

Spørgsmålet er om en 300TDi vil give problemer, der er masser af veteraner, der har en anden motor uden nogen løfter et øjenbryn af den grund. Men kommer du med 2" hævningskit, 33" Grizzly Claw dæk, 2" tommer udstødning ført ud gennem sidepanelet, bucket-sæder, fuld rollcage og candy-rød larkering, så kan det godt være at en tolder vil løfte et øjenbryn.

Hvad den koster i afgift, for at få på hvide plader, det ved kun Skats Motorstyrelse! Det afhænger helt af hvilken medarbejder man rammer og hvad humør vedkommende er i. Der er kun et at gøre, det er at bede om et bindende svar.

Dog MHT brændstofafgiften, så har jeg ladet mig fortælle at den kun opkræves i forb med import, ikke ved omregistrering.
Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men det er værd at undersøge.

Andre muligheder: Måske kan du få en V8'er i den? ;)

Mvh Niels

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "dieselpumpe"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.