Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Nyt Medlem (25-01-2021 10:50:12)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn
Velkommen til

Jeg vil mene det vigtigste er at finde ud af hvad du vil bruge din vogn til, og hvad det er du drømmer om. En 130" er som Paul antyder en temmelig lang vogn, men efter sigende er det en fantastisk arbejdsvogn, med plads til det hele, og god lasteevne, så om den er praktisk, det er helt op til dig og dit behov.

Mht de forskellige Defender modeller, så er der jo kort sagt 3 modeller; kort (90"), lang(110") og rigtig lang (130")
Den korte er snild i terrænet,(og andre steder), den lange kan være ganske praktisk, især i Station wagon udgaven med 5 døre og bagsæde og 130'eren har vi jo været inde på.

Så spørgsmålet er selvfølgelig hvilken model og variant der passer til dig.

Endelig er der jo de forskellige motorer, gearkasser osv, det kan man nørde meget i. Jeg vil sige som Jimmi, det vigtigste er at den respektive motor og gearkasse virker.

Skulle jeg kigge efter en Defender, ville det ud over ovenstående, være afgørende hvilken årgang der ville være tilgængelig. De svinger meget i årlig ejerafgift, især de nyere modeller koster jo en formue i årlig afgift. Mødte en landmand forleden, der var svært glad for sin 90'er, men græd hver gang han skulle betale ejerafgift. Synes han sagde 25.000,- om året i afgift. Noget af det kunne så trækkes fra, da han havde eget landbrug, men alligevel.

Til sidst er der jo de sædvanlige overvejelser omkring en godt brugt vogn. Det gælder om at se sig for. Og så er det værd at huske at der er tale om liebhaver-biler, der er gået hen og blevet "moderne", så priserne er ofte forbløffende høje, alder og stand taget i betragtning. Og køber du en ældre vogn, 20-30 år gammel eller mere, så forvent at der vil være en del vedligehold. Det er der på alle gamle biler.

Held og lykke

mvh Niels
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "vandpumpe"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.