Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: Køb af Land Rover Defender (22-06-2021 22:27:51)
Ib Hammer #219, reg. mjyl
hej Jeppe

En Defender fra 2012 med 2.2 Td4 motoren er en ganske glimrende bil udstyret med dieselpartikelfilter, tilpas lydsvag og med ikke voldsomt men dog kraftoverskud. Ikke som en let personbil med kraftig motor, men fin nok til hastigheden på de danske motorveje og en rimelig hurtig overhaling på motorvejen. Har en marchhastighed på 110/120 km/t i 6. gear, uden at motoren er anstrengt. Hvis du undlader at montere terrændæk vil den også stå meget bedre fast, have kortere bremselængde og være endnu mere lydsvag. Sørg for at få en med ABS-bremser, blev standard, men kan ikke huske årstallet. Som nævnt i et andet indlæg ligger forbruget omkring 10 km/l.

Den "nye" Defender der kom i 2007 har samtidig et glimrende varmeanlæg, faktisk er man nødt til at skrue gevaldigt ned for varmen for ikke at komme til at koge.

Hvis det er muligt så få den også med varmetråde i forruden, sædevarme, centrallås og el-ruder i fordørene.

Der går lige et par dage, så har du vænnet dig til den ophøjede kørestilling og det gode overblik og så vil du enten elske eller hade bilen. Man sidder faktisk rigtigt godt i de forreste sæder, og kørestillingen gør, at man ikke er radbrækket, når man har kørt en længere strækning.

Selv om den syner stor er det ikke en stor bil, men det firkantede design gør, at den synsmæssigt føles stor, men tager du bredde og længde og sammenligner med mere almindelige mellemklasse biler, ligger den på niveau med disse, når man ser på hvor meget bilen fylder på en P-plads.

God fornøjelse hvis det bliver dit valg

mvh
Ib 0219
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "jerrycan"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.