Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Gulplade vs. Hvidplade (29-06-2022 18:43:34)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn
Hej

Tillykke med vognen.

Ja, jeg har for ikke længe siden fået fruens 88'er fra gule til hvide plader efter de nye regler.
Det du gør er at finde nypris inkl moms og levering, minus afgift. Så tager du 75% af det beløb og så har du dit afgiftgrundlag. Så beregner du 25% af de første 65.800,- der er det første "scala-knæk" i loven om afgifter på biler.

Jeg har fundet nyprisen på en 88'er her på Forum. (Tror Ib hammer har tallene også for 109", hvis du spørger pænt. ;) )

Her koster en 88" hardtop i runde tal 35.000,- + 6000 i moms (runde tal) Brugsafgiften beregnes således: Udgangspunktet er 75% af 41.000,- det er 30.750,- og 25% af det er så 7687,50

Så for en 88'er fra 1976 vil afgiften ligge sådan der under 8000,- Hvor meget mere en 109'er kostede i 1976 det ved jeg så ikke, men jeg kan ikke forestille mig at afgiften er voldsomt meget mere.

Så det det kræves er at du søger en afgiftfastsættelse hos Skat, det tager den tid det tager, betaler afgiften, kører til syn, og når den er godkendt, så køber du et set nummerplader. Så alt hvad du skal bruge er en registreringsattest, en afgiftfastsættelse fra Skat og en synsklar vogn. Du søger om afgiften samme sted som "bindende svar" (hvad der sker hvis du kører til syn *inden* du har fået en afgiftfastsættelse, det ved jeg faktisk ikke. Måske kan du først køre i vognen når Skats Motorafdeling når frem til din sag, eller du bliver afkrævet et større beløb, hvor du på et tidspunkt får noget tilbage. Ved det ikke)

Der er ikke længere krav om originalitet og heller ingen brændstofafgift. Så det skal du ikke bekymre dig om

Vægtafgiften er en 1/4 af hvad den ville være hvis det ikke var en veteran, og her afhænger det jo bla om det er enndiesel eller benzin. Mener dieselfolket på hvide plader betaler 2500-3000 kr om året, hvor benzinerne er under det halve.

Skal måske lige være opmærksom på reglerne for kørsel med veteranbil. Forsikring er en ting, men man kan jo sagtens have en veteran på fuld forsikring. Staten definerer veterankørsel som "lejlighedsvis kørsel" Dvs du må køre i den hvor og hvornår det passer dig, så længe du ikke lige kører i den hver dag. Og med mindre du har en emsig nabo, ansat i etaten, så er der næppe nogen der går op i hvornår du kører i den.

Nu da originalitetskravet er ophævet, må du godt indrette den til overnatning, så længe du ikke laver konstruktive ændringer. Det vigtigste er nok at den er på hvide plader. Du må egentlig gerne sove i ladet på en gul-pladebil, men der må ikke være noget, som i noget som helst der antyder at vognen er indrettet til andet end godstransport. Et strømudtag, en lampe, en højttaler kan være nok til at Skat mener der er tale om en vogn der ikke længere udelukkende er indrettet til godstransport.

Derudover så er hvide plader det værd. Det er en fornøjelse at kunne have hele familien, eller hele slænget med i vognen.

Held og lykke med den

Mvh Niels
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "toppakning"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.