sv: sv: sv: sv: sv: Manglende kontingentbetaling (03-03-2023 11:16:11)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn
Som vores æresmedlem Gorm i min gamle ro-klub udtrykte det: "Nu skal man ikke kvæle initiativet, når det er der!"
Jeg er heller ikke den store fan af Holdsport, og slet ikke af den måde man fra hovedbestyrelsen har implementeret systemet.
Men nu er det her, og så er det med at få det bedste ud af det!
Kort sagt: Vi *er* på holdsport. Er man medlem af DLRK, så *er* man på holdsport! Så kan man vælge at være kontrær og nægte at sætte sig ind i det, eller man kan tage imod hjælpen, når man får den tilbudt.
Jeg er fuld af beundring over for Ann og Sanne, der på eget initiativ har valgt at hjælpe deres klubkammerater. Kunne jeg ønske mig at hovedbestyrelsen selv havde udvist det initiativ? Javist, men nu gør Ann og Sanne det, og det er al ære værd.
Det er det initiativ og den "spejderånd" der får klubben til at fungere. Det er et frivilligt tilbud om lidt IT-hjælp. Det skal ikke kvæles af vrangvillighed og paragrafrytteri.
Mvh Niels