sv: sv: sv: sv: Vedr. Brændstofforbrug for 1982 Serie III (officielt dokument) (04-08-2023 08:59:07)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn
Min gode Verner, skal dette forståes sådan at vægtafgiften som jo er den årlige afgift på ældre køretøjer afskaffes? Nu har jeg søgt højt og lavt, og det eneste jeg har kunne finde desangående er et borgerforslag.
På Skats hjemmesiden under Motor - Nye bilafgifter står der at:
>>>Der bliver indført en ny periodisk afgift, CO2-ejerafgift, som gælder for person- og varebiler, der er registreret første gang i Danmark eller udlandet den 1. juli 2021 eller senere. Der vil altså fortsat være køretøjer, der betaler vægtafgift og grøn ejerafgift.<<<
Co2 reglen omfatter altså kun biler der er reg. første gang i 2021 eller senere, hvilket også gælder importerede køretøjer.
Skat har også en beregner, og nu har jeg jo ikke de eksakte data på en Santana, men for en personvogn med en totalvægt på 2250 kg diesel og indreg første gang 1 jan 1980, så bliver vægtafgiften 1442,5 kr per kvartal. Det passer meget godt med 25% af fuld vægtafgift.
Jeg er næsten sikker på Amir har mødt en embedsmand, der har misforstået reglerne. Det sker.
Mvh Niels