sv: Behandling af ramme (29-11-2004 22:59:45)
Hans Kristian Erbs #4975, reg. øjy
Hej Jes
Jeg har også næsten lige været turen igennem. Der er ikke andet at gøre end at bevæbne sig med meget tålmodighed, en kedeldragt, en spatel, en skruetrækker, en hammer og så ellers gå i krig med at skrabe og banke rust. Jeg brugte ca 12 timer under bilen, som jeg hævede ved at køre de ene side op på et par gamle sveller. Når først du har skrabet, skal der bankes. Rusten sidder nemlig i flager og springer af, når der bliver banket med en hammer. På min 110’er var det især vanskeligt ved de bagerste fjerdertårne. Her er skruetrækkeren god. Så slår du bare på den med hammeren, for at komme ind bag fjedrene. Herefter blev de rustne områder sprøjtet over med hydralikolie af 2 omgange, Metal suger faktisk en del og det er vigtigt, at den er mættet. Du skal ikke være nervøs for at banke hul. Det er bedre at du gør det, end synsmanden. Det lykkedes kun et enkelt sted for mig og det var ikke større end et knappenålshoved... lidt større måske. Men jeg måtte have skiftet alle 4 udriggere og fjerdertårnet ved det ene baghjul. Ikke for at afskrække dig, Bare så du ved, hvad du evt. går igang med, men det er meget vigtigt at få det gjort! Og jeg kan også kun anbefale Dinitrol til slut. God arbejdslyst!