Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: elspil/generator (07-04-2005 06:22:17)
Kim Horsevad #6594, reg. njy
Prøv at finde ud af hvilken størrelse kablet i din nuværende opsætning har. Det er derefter forholdsvis let at regne ud om dimensioneringen er i orden.

På de korte afstande som der normalt findes fra generator til batteri er det sjældent nødvendigt med kæmpe ledninger!

En 65amp generator producerer faktisk kun 65amp under meget specielle forhold. Det er meget sjældent at der rent faktisk sendes 65amp gennem fødeledningen til batteriet.

Hvis denne fødeledning er under 1.5meter lang bør den til en 65amp generator (kørt på et 12V system og udregnet med helt optimale værdier) have en tykkelse på 16¤ (kvadratmilimeter)

Hvis det ikke er en original LR-generator er det værd at finde lidt tekniske data på din nye generator, således at du kan lave en optimal montering. Især er det vigtigt at sikre sig at generatorens optimale område for RPM kommer til at passe med omdrejningerne i dit påtænkte setup. Ved at måle forholdet mellem den trækkende og modtagende remskive kan du udregne forholdet mellem motor RPM og generator RPM og derved sikre dig at generator RPM ligger inden for det opgivne optimal-værdier.

Hvis det er en generator som er købt som ny hos en forhandler bør du hos forhandleren kunne få udleveret et diagram over generatorens output sat i forhold til generatorerens RPM. For visse generatorer er optimal-området meget smalt, ligesom generatorer typisk taber effekt ved meget høje omrdrejninger.

Håber ikke hele denne el-snak virker forvirrende. Men det er nødvendigt med ganske gennemregnede systemer hvis man vil have det helt optimale setup. Hvis der blot er tale om en opgradering fra en LR 45amp generator til en LR 65amp kan du formentlig gøre dette uden at ændre ret meget. På den korte afstand der er fra batteri til generator kan der trækkes meget strøm igennem selv ganske små ledninger, så det er usandsynligt at du direkte brænder noget af...

En ny generator indebærer dog en vis investering så selvfølgelig vil det være træls at installere en ny generator og derefter opdage at fødeledningen ikke kan levere al den strøm som generator kan producere; men som sagt *tror* jeg du skal op i en 90amp generator før du behøver at tænke i disse baner.

Hvis du vil være helt sikker så vend tilbage med 1:tværsnitsarealet på de nuværende kabel og 2: længden på det nuværende kabel, så skal jeg give dig et mere nøjagtigt svar.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "benzinpumpe"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.