Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: oasen (04-06-2005 16:51:40)
Morten Dam #6034, reg. nvs
Kære Søren, Paul, David - og alle andre

Jeg forstår så udmærket irritationen over den svingende udgivelsesfrekvens, den irriterer sandt for dyden også mig.

Først: Der er - som Paul allerede har anført - et par realiteter, jeg indretter mig efter. Det er bagateller som kunder og kreditorer, der forventer, at jeg henholdsvis producerer/leverer og betaler, og derfor går forud for de aktiviteter, som røgtes i den fritid, der nu kan blive plads til. Ikke desto mindre bestræber vi os på at komme så tæt på den 1. i hver måned med bladets udgivelse.

Dernæst: Samtidig med det vakuum, der opstod efter Landsrådsmødet 2005 kom omsider den nye computer, jeg i adskillige uger havde ventet på, men efter at det næsten færdige maj-nummer var læsset over på det nye - og meget anderledes - system, faldt montagen fra hinanden, og der gik der så megen tid med at genoprette grundform, layout, skriftforme, annoncer etc., at maj-nummeret blev indhentet af juni-nummeret, hvorfor det var mest hensigtsmæssigt at slå de to numre sammen til ét.

Denne beslutning resulterede til gengæld i et så stort sidetal, at produktionsmetoden måtte ændres, men maj-juni nummeret ER drønet igennem trykvalserne og skulle efter mine oplysninger være ude med posten i løbet af den kommende uge. Det var ikke den optimale løsning, men det bedste, der var at gøre.

Jeg har endnu ikke fået alt til den nye computer, mangler bl.a. en ny og større skærm, som gør det lettere, mere overskueligt og hurtigere at sætte bladet op end på den nuværende skærm, som kun er lidt større end et halv A4-ark. Det kommende nummer er et eksempel på, at det kan lade sig gøre, men det tager altså noget længere tid.

Forhåbentlig vil det kommende mega-nummer kunne kompensere for den lange ventetid, og måske endda fastholde opmærksomheden længe nok til, at vi kan overraske med et friskt juli-nummer uden større forsinkelse.

Med de bedste hilsener fra

Morten, redaktionen
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "stikaksel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.