Land Rover Forum

Svar på indlægget:

110" Bus - problem med syn/indregistrering. (08-06-2005 21:51:58)
Søren Rasmussen #5846, reg. mjy
Nå, kære forum – så har jeg vist brug for gode råd :-)

Som tidligere beskrevet (10.05.2005) købte jeg for nylig en Defender 110” STW i Tyskland.

Bilen er en 3,5L V8 med to karburatorer, 133 hk og ingen katalysator.

I Tyskland var bilen indregistreret som ”Personenkraftwagen” til 7 personer incl. fører. I praksis har den dog 10 pladser - 3 på forreste række, 3 på næste række og 4 klapstole bagi. Alle med seler.

Bilen er oprindeligt indregistreret første gang 20.01.1997 i Estland af en udstationeret tysker. Den 05.09.2001 rejste han tilbage til Tyskland, tog bilen med og fik den indregistret der – nu imidlertid med første registreringsdato ansat til 12.12.1996, hvilket angiveligt er den dag, bilen i sin tid er faktureret ... !? Jeg har den originale tyske registreringsattest og kopi af den estiske.

De tyske plader er afleveret til det danske Motorkontor, bilen er afmeldt i Tyskland, og jeg kører lige nu rundt på prøveplader - til alle mine ærinder i.f.m. godkendelse i Danmark ;-)

Efter forhåndsvurdering hos Told & Skat, rådgivning om typegodkendelse hos Rover Danmark, anskaffelse af brandslukker, vægttavler og nødudgangsskilte m.m.m. var det så i går endelig tid til syn.

Først gik det godt. Bilen blev gennemgået og tjekket behørigt med ros for en stand noget bedre end gennemsnittet. Og at bilen havde kørt som personbil i Tyskland blev også bemærket, men blot med den kommentar, at nå-ja, bare den havde tilstrækkeligt med sæder og seler + diverse skilte m.m., var ikke noget problem at få den indregistreret som stor personbil til privat buskørsel. Siden gik det dog lige en smule mere besværligt med ”obligatorisk” debat om, hvorvidt der skulle eller ikke skulle være nødlem i taget (hvad vi heldigvis blev enige om, at der ikke skulle). Og til sidst gik det bare slet ikke …… fordi bilen er for ny …!!

Som jeg har forstået det, handler det om de midt i 90’erne ad flere omgange indførte Euro 1 og Euro 2 normer samt evt. øvrige forureningsdirektiver, som denne motor angiveligt ikke kan leve op til. Uden endnu at have fået tærsket mig igennem alle sider af de indtil flere digre værker, der findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside, har jeg bl.a. forstået, at selv om biler præcis magen til min på ganske legal vis (iflg. typegodkendelse nr. 6369) blev solgt og indregistreret i Danmark indtil engang i 1993, er der dels en eller anden skæringsdato i 1994 og dels endnu én pr. 01.10.1996, som min bil altså overskrider, hvorfor den under ingen omstændigheder i dag kan indregistreres i Danmark, som den står. Som jeg også har forstået det, har der – selv om det er nogle fælles Euro normer, bilen ikke opfylder – i praksis været forskellige tidspunkter for indførelse af disse regler i de forskellige europæiske lande, hvorfor bilen altså ganske lovligt har kunnet godkendes i Tyskland uden at kunne det i Danmark.

Som det kan forståes - alt i alt en alvorlig streg i regningen, som jeg dog har bestemt mig for at tage med et (muligvis lettere anstrengt) smil. Man ligger trods alt, som man har redt. Og ja, så handler det jo ellers bare om at få overblik over, hvilke muligheder jeg har herfra.

Foreløbig har jeg listet følgende fire op:

1. Skulle der mon alligevel være én eller anden misforståelse, der gør, at det hele kan falde på plads? Nok snarere et håb, end en reel mulighed.

2. Kan man mon på nogen måde opnå dispensation? Biler magen til kører trods alt lystigt rundt, bare et par år ældre. Og som jeg i øvrigt også har forstået det, kan en tysker, der flytter til Danmark med en bil magen til, sagtens få den indregistreret …!?

3. Skal jeg skynde mig at sætte bilen til salg i Tyskland igen og så glemme alt om nogensinde at komme til at køre (lovligt) i den i Danmark?

4. Kan den på nogen måde bygges om til at opfylde de danske regler, eller kan man anskaffe sig en nyere V8 motor, der opfylder reglerne? Kvalificerede gæt kunne være enten 3,5 Efi eller 3,9 Efi? Og hvor mange millioner vil dét mon koste?

Så kære LR-forum – incl. ikke mindst meget gerne både ”bus i særdeleshed-kyndige” Paul Sehstedt og ”jura-kyndige” Lars Ellegaard, men også meget gerne alle jer andre med gode råd eller erfaringer – hvad pokker gør jeg nu?

Dog nej-tak, ingen gode råd om diesel i stedet ... ;-)

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "vandpumpe"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.