Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Dont Step On The Grass (03-11-2005 16:23:21)
Ib Hammer 0219
Udvikling

Hvorfor skal det dog være så svært, Steen spurgte blot til medlemsundersøgelsens resultater, og straks bliver Steen og andre udråbt til brokkehoveder og negative professionelle af en selvbestaltet "smagsdommer" og andre.

Medlemsundersøgelsens målsætning var og er vel at den skal bruges konstruktivt, og den er ikke en kritik af den siddende regionsledelse, det er fortidens synder der kommer til udtryk hvis der er udtalt kritik.

Et andet mål med undersøgelsen er udvikling af regionen/klubben, og bare dette ord "udvikling" er nok til at flere allerede er ved at kaste sig over tastaturet. Men stop lige en halv. Hvis ikke klubben udvikler sig er der tale om stilstand, hvilket er det samme som tilbagegang. Og klubben har løbende udviklet sig, ellers ville den ikke have 11 regioner, et OASEN med farvetryk og høj kvalitet, diverse udvalg og forsikringsordningen. Skal det stoppe med det eller skal man spørge medlemmerne (som man lige har gjort) i hvilken retning man (medlemmerne) mener klubben skal udvikle sig.

Man er såvel som valgt tillidspost og menigt medlem af samme klub og det er ikke regionsledelsen mod medlemmerne og omvendt, hvorfor man engang imellem er nødt til at bevare overblikket og huske på at det nok ikke er personligt ment.

Men man er som ansvarlig regionsledelse også nødt til at evaluere tingenes tilstand. Er de arrangementer man laver i medlemmernes interesse, og man skal jo varetage ALLE medlemmernes interesser (står der i formålsparagraffen). Hvis der møder mellem 20 og 30 medlemmer op har de det sjovt og morer sig, men man "når" ikke resten af medlemmerne i regionen. Og det er ikke de medlemmer der ikke mødte op der er noget i vejen med, men måske arrangementet, der kun tiltrækker 30 medlemmer.

Det burde måske mane til eftertanke at de arrangementer der tilbydes; terrænkørsel, juletræstur, Sct. Hans tur osv. stort set er præcis de samme som har været tilbudt igennem de sidste 25 år. Måske man skulle prøve noget nyt, medlemsskaren er trods alt ændret igennem de sidste 25 år, ligesom de Land Rover modeller medlemmerne har ikke er de samme som for 25 år siden.

Dette er ikke brokkeri, men ønsket om at se lidt mere nuanceret på tingene, og lade være med at se det hele som sort/hvidt.

Jeg mener at debat, også ind imellem heftig, er et sundhedstegn for en så stor klub som DL-RK, uden debat ville klublivet gå i stå. Kan man ikke lide debatten eller det der drøftes kan man jo bare vælge at lade være med at deltage, man behøver jo ikke nødvendigvis at skulle kommentere alt hvad der kommer af tråde på Forum.

Fri os for holdningstyranni, jeg alene vide holdning o. lign. og lad endelig være med at tage det personligt, gå efter bolden, som det er nævnt.

MVH
Ib 0219



Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "aksel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.