Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Dersert storm resultat!!! (01-11-2006 19:54:18)
Martin Sørensen #5681, reg. nsj
Følgende er sakset fra Glad.dk




TEAM GLAD.DK SØRGEDE FOR DANSK SEJR I MOROCCO DESERT STORM CHALLENGE

Efter seks dages strabadser i nogle af verdens mest øde områder med sand, grus, sten, klipper og masser af klæbrigt mudder sluttede det 1.000 kilometer lange Morocco Desert Storm Challenge 2006 med en sejr til det danske Team GLAD.DK fra Kalundborg.
– Vi har vist fået kørt i alt, der kan køres i bortset fra sne, fastslog Jacob Glad tilfreds efter en klar sejr med 4.800 point og et forspring på 145 point til feltets næstbedste hold fra England. På et tidspunkt var afstanden mellem de to førende team endda kun 20 point. Og det var sej modstand danskerne var konfronteret med, nemlig to topgejlede “monsterbiler“ fra Team MCS fra England.
Det danske team bestående af to Land Rover Defender 90" kørt af henholdsvis Jacob Glad-Philip Volmer Hansen og Troels Pedersen-René Christensen, var ikke alene om at repræsentere de rød-hvide bannerfarver på podiet, idet også tredjepladsen gik til et dansk hold bestående af yderligere to Land Rover Defender 90" kørt af Christian Nauta-Søren Bach og Michael Winsløw-Lars G.T., mens endnu et dansk hold bestående af henholdsvis Michael Antonsen-Tim Bauer og Jens Bærentsen-Lars Tømmerup, begge i Land Rover Defender 90" besatte fjerdepladsen.
– I det lange løb stod opgøret mellem os og det engelske team, men det lykkedes at holde dem på afstand til det sidste, også da det kraftigste regnvejr i 20 år begyndte at vælte ned over den marokkanske del af Sahara og fik de tørre flodsenge til at svulme af vand, fortalte Jacob Glad via satellittelefon i løbets afsluttende fase.
Løbet blev betegnet som hårdt og udfordrende, men yderst velorganiseret og blev gennemført uden uheld. Kun et enkelt hold måtte afstå fra at køre den afsluttende etape i den marokkanske ørken, der af det danske vinderteam betegnes som verdens største legeplads for off-roadkørere, et fantastisk sted med uforglemmelige oplevelser.


MVH
Martin Sørensen(Med sne i håret og næsten uden varme i 130"TD5, som er glad for at vi ikke har været i ørkenen:-)


Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "benzintank"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.