Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: Freelandere, medlemsundersøgelser og tanker (03-11-2006 20:06:05)
Ib 0219

Hvis man læser lidt på det Allan har skrevet ligger svaret lige for. Hvis man kigger lidt på klubbens fremgang indenfor de sidste 8 år, ligger svaret også der.

Vi formår ikke at tiltrække de nye medlemmer, der kører i de nye modeller, som medlemmer måske, men ikke som aktive medlemmer. Fordi vi ganske enkelt(generalisering)ikke har noget at tilbyde dem, ud over det klubben har gjort til sin hjørnesten, mudderkørsel. Hvilket der så sandelig også skal være plads til.

Allan giver et af svarene på hvad der måske kunne tiltrække nye medlemmer, så de kunne få lyst til at møde op til arrangementer, og hvilken type medlemmer der de seneste år i stort tal har meldt sig ind i klubben, og det er ikke nødvendigvis mudderkørsel der trækker mest.

Jeg har nævnt det før og gør det så igen, da det aldrig er blevet kommenteret. Medlemsfremgangen indenfor de seneste 8 år, hænger sjovt nok nøje sammen med udviklingen i salget af de nye Land Rover modeller (læs Freelander o.lign.). Hvor tror I ellers de nye medlemmer kommer fra??? Og er det noget vi skal forholde os til, eller lukke øjnene for og håbe på at de retter ind til højre???

Så der er ikke tale om revolution men om evolution, hvis vi vil de nye medlemmer. Vi kan ikke forvente at de umiddelbart synes det er fedt at møde op til et arrangement, hvor hovedparten af de fremmødte er biler med mere end 20 år på bagen, det er begrænset hvad sammenfald i interesser der kan være.

Min påstand er, at mere end halvdelen af medlemsskaren kører rundt i Land Rovere der er max. 8 år gamle eller mindre end det. Måske vi skulle forholde os til det og fremtiden i stedet for at "overfalde" et medlem der lufter nogle tanker. Jeg kender Tina godt nok til at vide at hun ikke gør det for at skade klubben, men for at slå på tromme for man begynder at tænke fremad, i klubbens interesse, i stedet for at blive stående på stedet, og ikke tænke længere end til det, der altid er blevet lavet af arrangementer.

Det er heller ikke særligt fedt som nyt medlem at klikke sig ind på Forum og se sin nye bil blive kaldt en frilandsgris og lignende. Kan godt være det er jargonen, men som nyt medlem er man ikke forberedt på den slags nedladende kælenavne, så måske man skulle holde den slags til en mere personlig kontakt ved et arrangement, hvor man kan se smilet og glimtet i øjet.

Kigger jeg i en 20 år gammel Oasen, ligner kalenderen og arrangementstyperne hinanden til forveksling. Og - nej - jeg har ikke det endegyldige svar på hvad der skal til, men jeg tror på at der skal tænkes i andre baner hvis klubben skal fortsætte sin udvikling. Til gavn og glæde for gamle og nye medlemmer, uanset hvilken type Land Rover de måtte køre i.

mvh
Ib 0219
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "bagklap"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.