Samarbejde (04-08-2007 10:52:07)
Ib 0219
Der var i et indlæg udtryk om et mere udvidet samarbejde med importøren, Land Rover Danmark A/S, et spørgsmål jeg ofte bliver mødt med i arbejdssituationer.
Som menigt medlem, og derfor et udtryk for min personlige mening, har jeg følgende spørgsmål til enkeltmedlemmer og klubben som helhed.
Hvad er det egentlig for et billede klubben tegner af sig selv via Forum? Det skal siges at hovedparten af indlæggene rent faktisk er seriøse, men.....
På Forum opfordrer medlemmer indbyrdes hinanden til at downloade (læs stjæle) materialer der juridisk tilhører det mærke importøren repræsenterer.
På Forum opfordrer medlemmer hinanden til at foretage konstruktive ændringer på bilerne i modstrid med dansk lovgivning udmøntet i "Detailforskrifter for køretøjer" og bilens typegodkendelse. En total tilsidesættelse af sikkerheden, da ingen kender de sikkerhedsmæssige konsekvenser af de ændringer der foretages.
På Forum gives der bl.a. anvisninger på hvordan man kan omgå reglerne, så man undgår at betale afgift ved montering af ny rammme.
Medlemmer overholder ikke de retningslinier der er for indlæg på Forum, og de får lov til at blive stående, dvs klubben har ikke styr på egne rækker.
Dette er blot noget af det der er med til at tegne et billede af klubben og dens medlemmer over for offentligheden og en evt. samarbejdspartner.
Virker det seriøst?
Gør det os attraktive som samarbejdspartner?
Synes det er trist at nogle forhåbentligt få medlemmer på den måde kommer til at stå som eksponenter for den klub jeg er medlem af.
Med venlig hilsen
Ib 0219