Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Samarbejde (10-08-2007 01:32:16)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj
Hej Ib (og medlæsere).

Ib, jeg er måske lidt sent ude, men er netop kommet fra ferie i dag og vil som klubmedlem, gerne kommentere på debatmæssig vis, lidt på dette.

At der indimellem er "mindre seriøse" indlæg må vi tage med et skuldertræk... det er klart, at oplæg til direkte ulovligheder klæder ingen, men at bruge det som argument i relation til at importøren ikke skulle kunne engagere sig mere i klubben, er efter min mening noget selvhøjtideligt.

Statistisk set køres der formentligt en hel del spritkørsel oppe på guldkysten i mange nye land Rover modeller, men derfor stopper man jo ikke med at sælge biler til folk der har pengene, blot fordi de drikker, vel?

På samme måde som forhandlere sagtens kan sælge diverse ekstraudstyr som ikke er typegodkendt hos importøren, kæmpe hjul, hæve fjedersæt, akselvandringsudstyr, osv, uden det stopper leverancen af nye biler?

At medlemmer kan komme med forslag der ikke er 100% regelrette, kan jeg ikke se skulle være klubbens problem. Lige så lidt som det er Land Rovers problem, hvis nogen bruger en ny Land Rover til et rambuktyveri. Klubben har gjort meget ved at eksponere og opfordre til at følge, de gode retningslinier.

Spørgsmålet er jo så, om det er "i orden" at omgå reglerne ved at "følge dem"?? Er det i moralsk orden at lade sine forhandlere omskære bilerne til campere for at sælge en billigere Land Rover på hvide plader for at omgå lovgivningens formål (og man naturligvis overholder de nedskrevne gældende regler), ligesom der er i orden at fremstille en bil til syn med en ny ramme og få den godkendt? Hvis synet godkender rammen og ikke henstiller bilen til ny vurdering hos skat, er bilen vel i princippet godkendt og i orden?

(Og jeg købte gerne en disco 3 camper, havde jeg råd!!)

Spørgsmålet er efter min mening åbent. ligesom da jeg for et par år siden (godt opfordret af en god fælles bekendt) spurgte om mulighederne for at etablere et egentligt Land Rover Experience Center på Sjælland, (som du ved på godset hvor jeg arbejdede) hvortil svaret var: "At jeg til enhver tid, skulle have én af samtlige land Rovers nye modeller stående for at kunne blive godkendt som experience center...! "det var ikke nok at have adgang til dem, via en forhandler", næh, de skulle fysisk og konstant være tilstede på stedet"..

Et krav som Land Rover tilsyneladende ikke selv overholder, det er du formentlig enig i? Jeg har da ihvertfald været på Tirsbæk, også under kurser - og set blot defender busser og en freelander, Så regler er vel indimellem til, for at blive efterlevet bedst muligt?

Never mind, jeg synes faktisk du gør et godt stykke arbejde i Land Rover regi, (med hensyn til dine indlæg her, dit arbejdsliv kender jeg af gode grunde ikke meget til) men som du ved er jeg ikke altid enig med dig - og heller ikke her.

Jeg synes Land Rover kunne gøre langt mere ud af mærkets historie og den loyalitet der ligger hos adskillige brugere af gamle Land Rovere, hvorfor ikke få det bedste ud af det? Se f- eks. Volvo lastbilers hjemmeside, der findes et endog meget stort afsnit om lastbilernes historie og betydning for mærkets fremgang, med billeder, modelbeskrivelser und alles. (Jeg er udemærket klar over at i har en henvisning og et et link til klubben, men beskrivelsen og henvisningen til slægtsskabet er meget tynd, synes jeg).

Uden serie 1, 2 og 3... ingen disco 3 og dermed vind i sejlene for land Rover i dag... Ligesom de gamle modeller nyder godt af mærkets salgsfremgang i dag, bevares.

For at opsummere synes jeg det kunne være flot om Land Rover var den "store" som gik forrest i fighten.. og ikke lod sig holde tilbage af, at et eller andet klubmedlem skiftede ramme uden at afgiftsberigtige det? Det er da i den grad at fokusere på problemer og ikke på løsninger.

Som samarbejdspartner har man endnu større mulighed for at påvirke, husk også det.

Jeg er klar over at målgruppen for din virksomhed i dag, sandsynligvis ikke skal findes i klubkredse, men nu lagde du selv fra land med indlægget her (Smiley).

Så forum,: opfør jer ordentligt, så kommer Land Rover Danmark mere på banen... udover sponsorpræmier til landsarrangemenet... eller hvad?

Mvh Benno















Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "gaskabel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.