sv: sv: sv: sv: sv: Hjælp til at forstå en strømtyv (27-10-2007 18:04:43)
Lars Kiærulf #7877, reg. øsj
Kvaliteten på Harald Nyborgs akkuer er temmelig svingende. Skru akkuen ud og gå ned og få det byttet. Du har jo selvfølgelig ikke smidt kvitteringen ud, vel? (ironisk smile og glimt i øjet)
Du kan sagtens være heldig at køre med en billig akku i mange år, men omvendt kan man også være uheldig netop pga. den svingende kvalitet.
De 88Ah betyder ikke så meget - kun hvis du starter og stopper motoren meget ofte. Det der er væsentlig er hvor meget startstrøm den kan levere. En dieselmaskine er tung at trække i gang. Samtidig har du også gløderørene der skal have en del strøm. Det er ikke unormalt at hvert gløderør sluger omkring 10A. Startmotoren kan meget nemt trække et par hundrede amepere eller mere.
I øvrigt et lille trick til at hjælpe en mere eller mindre død akku her i den kolde tid: Når en akku er kold kan den ikke levere den strøm der skal til. Man kan så "kickstarte" akkuen ved at lade lyset på bilen være tændt et par minutter. Den varmer akkuen en smule op så den igen kan lever den nødvendige strøm. Herefter kan der være kommet så meget liv i akkuen at den kan starte bilen. Det virker på en VW Transporter, så mon ikke også det kan virke på en Land Rover.
- Lars