sv: sv: sv: Mediestrategi (11-11-2007 22:07:00)
Bo Helsted
Hej Verner,
nu bor du på sydsjælland, og mange af de andre debatører i hele dene "tudemarie-over-vi-fik-punkteret-bilen-og-forsikringen-vil-ikke-betale-debat" bor også langt fra hovedstaden. Jeg skal ikke forsvare nogle indianere, men hvis man færdes jævnligt i Københavns centrum, så stikker det altså i øjnene, at mange - hvad jeg kalder "flødebolle-typer" - kører alene rundt i hver deres kæmpe RR Sport supercharged, Porsche Cayenne V8, eller hvad de nu hedder; Fælles for dem alle er, at de udelukkende befordrer deres førere mellem København K og Nordsjælland, og at de aldrig kommer noget grovere terræn end perlegruset i deres indkørsel.
Så hvis man ung, lidt overgearet omkring værdien af egen moral og hvordan den skal håndhæves, så forstår jeg da så udemærket, at man kaster sig over disse biler.
Lad nu bare dette blæse stille af, nu kommer vinteren og det bliver for koldt for indianerne at pifte biler, uanset hvormange lag tøj af Støt Christiania-sweatshirts og pakistaner-tørklæder de har på...
Hvis pressen har den forhåndsvinkel, at vi er nogle miljøsvin af nærmest para-militær karakter, står dette alligevel ikke til at ændre; Se bare Søren Ignaz´s medvirken her forleden, eller da Bertelsen var med i et andet DR program, og blev sjoflet til. Og lad os da endelig ikke bekræfte disse fordomme ved at optræde bombastisk med trusler om selvtægt, vagtværn, tilsvining af bestemte, lovlige politiske partier, eller lign. Det er da for dumt.
Fredelige hilsener
Bo, #7196 øsj. RR V8 1976, der bruger meget benzin...