sv: sv: sv: Hvad hedder den (06-01-2008 14:35:43)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl
Fandt lige et par fotos af de forskellige dele, som jeg vedlægger til fremtidig reference.
På første foto ses de to sammenkoblede gearkasser, LT77 hovedgearkasse og LT230 transferkasse.
PTO-dækslet på LT230 transferkassen er afmonteret.
Dette dæksel kan afmonteres uden videre foranstaltninger. Olieniveauet ligger under dækslets niveau. Der findes pakninger hertil - ellers kan man bruge flydende pakning.
Når dækslet er afmonteret er det muligt visuelt at inspicere tilstanden af noterne.
Problemet er nemlig at idet samlingen mellem mainshaft-akslen fra hovedgearkassen og indgangstandhjulet til transfergearkassen ligger over olieniveauet bliver notgangene indvendigt i indgangstandhjulet ikke tilstrækkeligt smurt, hvilket bevirker at noterne langsomt slides væk.
Tilstanden for notgangene kan altå uproblematisk inspiceres ved at afmontere viste PTO-dæksel.