Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: handel - udenlandsk kontakt (04-06-2008 17:44:07)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl
Nej, Thomas - så vildt er det heldigvis ikke :-)

Hvis vi tager udgangspunkt i en sag, hvor alt er i orden, kan KØBER ikke trække checken tilbage. Der er ikke fortrydelsesret på udstedelse af checks. Men det, som køber dog kan, er at nægte checkens indløsning, hvis den er er meldt bortkommet, eller den er forældet. I begge disse situationer vil sælger således ikke umiddelbart kunne indløse checken, hvis den dukker op, uanset at købers betalingsforpligtelse som sådan ikke er bortfaldet.

Men risikoen er selvfølgelig, at det er en sag, hvor alt ikke er i orden. Værst kan det tænkes, at checken er falsk. D.v.s., at underskriver, konto eller måske ligefrem pengeinstitut ikke er, hvad det giver sig ud for at være. I sådan et tilfælde er man selvsagt meget dårligt stillet. Næst værst kan være, hvis checken ikke er falsk, men måske dækningsløs. Så kan PENGEINSTITUTTET (men faktisk ikke køber) trække pengene tilbage, selv om beløbet umiddelbart ér indgået på sælgers konto. Det vil købers pengeinstitut dog typisk kun have en dag eller to til at gøre, efter clearingen er gået igennem. Hvis de kommer senere end det, vil "returneringen", som det hedder, kunne afvises.

Problemstillingen er i princippet éns med danske og udenlandske checks. Men det, der er med de udenlandske, er at i mange tilfælde, kan CLEARINGEN (i praksis tiden, fra checken er modtaget i sælgers pengeinstitut, til den når omkring evt. "mellembank" til den egentlige trassatbank), være rigtig lang - i ekstreme tilfælde helt op til 4 uger. Og derfor er det, at man ikke skal slippe bilen, før éns eget pengeinstitut har meldt klar bane.

I Danmark findes der to typer checks, som man kan regne for fuldt gyldige, dels de, der er udstedt af et dansk pengeinstitut (under forudsætning af, at de ikke er falske, men det gælder jo også med kontanter), og dels de, der er udstedt af en kontohaver selv, og dernæst "noteret" af et pengeinstut. Sidstnævnte ses i praksis faktisk aldrig mere.

Aller sikreste betalingsmiddel må være en overførsel til sælgers konto (vel at mærke, når den kan ses på sælgers konto), uanset om pengene skal komme fra DK eller udlandet. Og som Thomas skriver, så er det prismæssigt stort set hip som hap med gebyret for en overførsel contra checkudstedelse, når vi taler betalingsbeløb i tusindfold, som vi jo oftest gør med bilhandler :-)

Mvh Søren R.
90" 50th V8
- og sparekassemand :-)
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "jerrycan"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.