Vi har et mekanisk Koenig spil drevet fra kraftudtaget. Da det blev monteret måtte vi ofre overgearet. Jeg vil derfor gerne bygge spillet om til hydraulik. Jeg ved der er nogle af jer der har hydrauliske spil, i nogle tilfælde hjemmekomponerede og med godt resultat. Jeg har ikke forstand på hydraulik, men jeg ved dog at jeg nok skal regne med et olieflow på ca 80l/min./200 bar og at jeg skal bruge en pumpe med remskive, en manøvreventil, et oliebeholder, nogle slanger, en hydraulikmotor og måske en oliekøler. Er der nogen der kan hjælpe med oplysning om leverandør, komponenttyper og evt. ca. priser på sådan noget.
Lad nu være med at anbefale mig et el.-spil, jeg har endnu ikke set et el.-spil der er udholdende nok til mit brug.
I min søgen har jeg fundet en hjemmeside:
www.rawson-koenig.com . De har hydrauliske spil men jeg er bange for kommunikationen vil være for vanskelig.
Med 88"èr hilsen
Peter Hansen