sv: sv: sv: Pas på derude! (21-06-2008 16:03:08)
Steen Larsen #0411, reg. øsj
Hej Kim og andre.
Jeg må lige ramme en pæl igennem, at en kæde ikke er elastisk. Når en løftekæde grade 80 eller grade 100 bliver belastet udover, hvad den må løfte / trække med henholdsvis 400 eller 200 % så begynder kædeleddene at flyde og kæden bliver næsten stiv. Til sidst er der et af kædeleddene, der springer. Når kæden springer er der opbygget en fjederkraft i kæden og den udløses meget hurtigt ved brud. Normalt er kæden så tung, at den energi, der er oplagret i kæden, bliver opsuget af den energi, der skal få kæden til at flytte sig. Men et kædeled, der løsriver sig fra kæden, har fart på, og kan i uheldige omstændigheder flyve langt.
En stålwire er mere elastisk end en kæde og ofte også væsentlig længere (og lettere) og derfor er der også større muligheder for, at den flyver langt, når den knækker.
Klubben har udarbejdet et lille skrift om kørsel i terrain og bjergning, og den er der mange, der burde læse lidt i en gang i mellem.
Der er også en tendens til at bruge bjærningsgrej, men har fundet (i en skrotbunke) et eller andet sted, men kender ikke noget til brudstyrke. Det kan være livsfarligt at bruge det.
De nye plasmatove er meget behagelige at bruge, vejer ingenting, men det er svært at se, hvornår de er tjenlige til udskiftning. Med en wire kan man altid se, at den den trænger til udskiftning.
I øvrigt skal man være opmærksom på, at de spil, der normalt bruges til bjærgning ikke er beregnet som hejsespil. På et hejsespil er der f. eks. ikke nogen frikobling.
Med venlig hilsen
Steen Larsen 0411
Kørsel og Uddannelse