Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Tyske prøveplader.... (29-07-2008 12:30:05)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj
Hej Alexander.

Der er lige så mange meninger om dette, som de steder du spørger, men her er hvad der gælder (meget kortfattet) du må selv læse dig til resten på vedhæftede link til ADAC.

http://www.adac.de/Recht_und_Rat/kfz_zulassung/kfz-kennzeichen/default.asp?ComponentID=127321&SourcePageID=27368

Jeg prøver at give dig et sammendrag:

Der findes to slags "prøveplader" i Tyskland.

"Kurzzeitkennzeicehn" (som alm. prøveplader der gælder i 5 dage). Disse har ansvarsforsikring og gælder umiddelbart i Tyskland. Men - Disse plader accepteres af mange EU lande. Nogle lande har Tyskland en aftale med om at gensidigt respektere hinandens prøveskilte (som Danmark har med Norge, Sverige og Finland om vores egne prøveskilte). Jeg har personligt brugt disse i DE, BE, NL, FR uden problemer overhovedet (har også været stoppet og kontrolleret) men vær opmærksom på at det at man "respekterer hinandens prøveskilte" ikke er ensbetydende med at du har en evt. retsstilling såfremt noget sker.. (jeg sagde det jo... en jungle!) De forskellige lande har ikke meldt ordentligt ud i deres egne forvaltninger hvad som gælder, bl.a var der i Italien store problemer med pladerne, da tyskerne overgik til et nyt design og mange blev idømt 1.000 EURO bøder for at køre på dem, men faktisk var det ok og nu er Italien så småt ved at være informeret også (læs mere i linket).

Du får et lille papkort med, som du udfylder med oplysninger om fører, bilen, destination osv. og er den udfyldt korrekt vil den blive accepteret af de fleste. Papkortet er forsynet med stempelmærke osv så det ser lidt officielt ud og specielt tyskerne elsker jo den slags.

Selvom de allerfleste danske politifolk osv. med det samme ville hive dig ud af bilen hvis du kørte på dem i Danmark - tja, så HAR Danmark faktisk (siden 1990) den samme aftale med Tyskland om at respektere hjemkørsel af bilerne på disse skilte, men der er så godt som ingen der ved det, så det giver dig kun bøvl i DK. Forskellige motorkontorer vil sikkert udlægge deres egen tolkning ("Nå ja, men det gælder ikke for Danskere osv osv." men det er forkert - de aner simpelthen ikke hvad der gælder, men det gælder altså for alle EU borgere). Hos Færdselsstyrelsen får man det bedste svar, men heller ikke dér er der 100% overensstemmelse mellem hvad der siges og hvad man kan læse sig til i EU forordninger og deres egen hjemmesidetekst hvis man har tålmodighed til det...

Disse korttids-plader kan du bestille online blandt andet, også i eksempelvis holland og Belgien, men der skal betales ca. 12 - 1500 kr. for de 5 dage, afhængigt af hvor du bestiller dem. Vær opmærksom på at forsikringen (kun ansvar) og dermed pladerne kun er gyldige i 5 dage, fra det tidspunkt de udstedes på! - så det gælder om at have en aftale med nogen der hvor bilen står og så få dem bragt dertil, den selvsamme dag som du skal afsted - og nå ja.. det siger sig selv at turen så kun må vare 5 dage max. (datoen står på nummerpladen) disse kan også bringes med expressbud til destinationen, hvilket selvfølgelig koster ekstra.

Så er der de såkaldte "Ausfuhrkennzeichen" som er regulære eksportplader, møntet på handlere osv. Disse udstedes med gyldighed fra 9 dage og til ét år, her kræver der at den pågældende bil er synet og godkendt og at der er udstedt en særskilt forsikringspolice på køretøjet før du kan få udstedt pladerne, men så er der også kasko på. Denne gælder overalt i EU.

Så for at gøre en lang historie kort, ja, du kan faktisk køre i det meste af EU på 5 dages korttidspladerne, men du har kun ansvar og din retsstilling er ikke dokumenteret og lovteksten er stadig ikke fuldt ud beskrevet i alle lande.

Husk at Schweitz jo ikke er i EU.

God tur.. hvis du tør ;-)



Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "automatgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.