sv: Kold 300tdi (16-12-2002 23:19:50)
Ib Krause-Kjær
Hej Steen og andre!
En Defender 300 tdi skal, hvis ellers kølesystemet er ok., kunne holde en nogenlunde konstant temperatur både sommer og vinter.
Jeg har selv en 300 tdi bus, og varmen i den fungerer problemløst, også her i vintertiden, selvom rummet der skal opvarmes er relativt stort.
Vejledende kan man sige, at hvis man lige netop kan holde hænderne foran indblæsningsdysen (under rattet) ved fuld varme og fuld blæserstyrke, uden at "svide" fingerene helt af, så er temperaturen ok.
Min temperaturmåler står lidt under midten (lodret), sommer såvel som vinter, og jeg har ikke lavet nogen "krumspring" i form af rullegardiner mv., selvom de findes standard til LR i form af udvendigt forklæde til køleren, og kan have en vis berettigelse, når vi er nede på 15-20 gr. frost...
Jeg har haft flere LR'ere, og de gange jeg ikke har kunnet få varme på dem, har det skyldtes enten en defekt termostat, et blokeret varmelegeme eller luft i systemet - og vær opmærksom på, at en ny termostat ikke nødvendigvis virker - det modsatte er snarere tilfældet - jeg har flere gange måttet skifte en nyindkøbt termostat - prøv den evt. først i en gryde vand på komfuret.
Varmelegemet kan med fordel gennemskylles med haveslangen - der kan være mange sjove sager i sådan et element i form af mudder og møre gummislanger - pas lidt på med for højt tryk...
Mht. luft i systemet kan man med fordel sætte en luftskrue ind på en af slangerne ved varmeapparatet - de fås i løs vægt hos en autoudstyrsforhandler, og er deres vægt værd i guld...
God fornøjelse i fejlsøgningen!
Mvh
Ib - 3662