Batterier - Hvad anbefales? (07-10-2008 14:30:01)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj
Lidt afledt af nogle af dagens tråde, men ikke mindst af at konen ringede og klagede over at Defnderen ikke ville starte hertil morgen, hvor det var slædehundekoldt, så spørger jeg hermed hvad folk vil anbefale af batterier til en defender 300TDI.
Jeg kører nu (når den ellers kan starte) med to almindelige 90A batterier koblet parallelt med et stort relæ imellem, der trækkes når der er tænding på bilen. På den måde kan det ekstra batteri ikke aflade startbatteriet når der ikke er tænding på men samtidig kan det bruges til starthjælp hvis startbatteriet skulle være fladt.
Nu er begge mine batterier altså ved at være døde. De er 5½ år gamle, og ekstra batteriet har været komplet afladt flere gange, da min inverter og køleskab jo sluger en del strøm og jeg også har elspil på bilen, der af og til (mis)bruges flittigt.
Det vil sige at de batterier jeg vil have, helst skal kunne bruges i det nævnte setup.