sv: sv: sv: sv: sv: sv: H seler (23-10-2008 10:05:18)
Ib 0219
hej Jakob
Det du skriver er ikke kommentar til det udsagn du startede med, og som jeg tillod mig at kommentere?
Som Søren skriver har det noget med årgang at gøre. En Dataerklæring udstedt af en importør er baseret på den EU-godkendelse der foreligger fra fabrikkens side. Hele proceduren omkring EU-godkendelser kontra danske standardtypegodkendelser er ændret betydeligt indenfor de seneste år.
Hvis man selv importerer en bil fra udlandet har man den oprindelige registreringsattest fra det pågældende land som kan benyttes som dokumentation, er der tale om ældre biler kan man blive bedt om at fremskaffe dokumentation på at bilen overholder "Detailforeskrifter for køretøjer" som var gældende på det tidspunkt bilen blev registreret første gang. Kommer bilen fra et land udenfor EU, kan kravene til dokumentation være noget skrappere, og man kan risikere at bilen ikke kan godkendes, da den ikke opfylder kravene til f.eks forurening.
EU-typegodkendelsen er det der ligger til grund for de danske standardtypegodkendelser, men - ja - det ville da være lettere hvis man bare kunne benytte EU-godkendelsen. Det skal dog retfærdigvis tilføjes at det er blevet utroligt meget lettere at søge og opnå dansk godkendelse, når der foreligger en EU-godkendelse. Så myndighederne har flyttet sig betydeligt i forhold til hvordan det så ud for ikke så mange år siden.
Det er bare ikke blevet lettere at få godkendelse på "hr. Jensen" løsninger, da de for at være fuldt lovlige skal hele godkendelsesmøllen igennem.
Hvis den stedlige importør udsteder en godkendelseserklæring på f.eks fastgørelsespunkterne for en H-sele, pådrager importøren sig et produktansvar, hvilket betyder at de i sidste ende kan blive gjort erstatningspligtige, hvis der sker et uheld med personskade. Derfor vil hverken en importør eller en fabrik godkende ændringer de ikke selv står inde for, har gennemprøvet og opnået godkendelse på.
mvh
Ib 0219