Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Ekspert hjælp søges til køb af LR3 (05-12-2008 13:13:51)
Benny Jepsen #2711, reg. mjyl
Hejsa

Som andre har skrevet, så deler en Discovery 3 (LR3) platform og mekanik med en RR Sport og derfor vil det typisk være de samme ting der er at bemærke omkring de to biler.

Jeg har i de sidste mange år brugt min LR som daglig arbejdsbil og i det sidste 1,5 år har det været en RR Sport, godt nok en TdV6 med ikke helt så meget power som en V8, men med automatgear.

Jeg kan kun støtte op om de øvrige indlæg, LR3 og RRS er rigtig dejlige og velfungerende biler som oven i købet er forholdsvis økonomiske at køre i (ca 11 km/l om vinteren og 12 km/l når det er sommer - husk det er en TdV6). Mht automatgearet så er det det mest velfungerende automatgear jeg til dato har haft, uanset om det er hurtig motorvejskørsel, bykørsel eller det er med campingvogn ned igennem europa, så magter gearkassen at arbejde helt perfekt og skifte imellem gearene hurtigt og uden man mærker det.

Kabinen fungerer også fint, sæderne giver rigtig god støtte og specielt det at alle indstillinger af sæde, spejle og diverse andre ting, huskes imellem de to nøgler der er til bilen, er virkelig en god ting når der er flere der bruger den. Den er godt isoleret for støj, både mekanisk støj og vindstøj så man kan holde ud at køre rigtig langt uden at blive træt.

Bilen opfører sig eksemplarisk og de eneste fejl de første 60000 km har været:
- EGR ventilerne som andre også har skrevet om (skiftet på garanti uden problemer). Det er en generel fejl og der har i perioder været ret lang ventetid fra underleverandøren til LR så det i nogle tilfælde har betydet at biler ikke kan bruges i længere tid pga. manglende reservedele, men heldigvis kan der hurtigt laves en afspæring af ventilerne så bilen kan køre igen.
- Bærekugler til forhjul. De blev skiftet ved 25000 km (skiftet på garanti uden problemer) men jeg tror det er et enkeltstående tilfælde da det ikke er noget der generelt skrives om på diverse fora.

Som konklusion kan jeg kun varmt anbefale den generation af LR, men det er jo heller ikke uden grund de er blevet så populære værden over. De har i mine øjne ikke nogen konkurrenter i markedet, hverken fra Toyota, Mercedes, Audi eller Porche som jo alle har biler i samme klasse, fælles for dem alle er bare at de ikke har det uforklarlige ”det” som LR genet giver.

Mvh. Benny #2711
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "hovedleje"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.