Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (02-02-2009 11:25:05)
Henning Rogren #6732, reg. nsj
Hej Stefan

Prøv at klikke ind under foreninger på datatilsynets hjemmeside og du vil bl.a. kunne se nedenståede

mvh,
Henning

snip____________
Foreningers behandling af personoplysninger
Registrering af medlemsoplysninger
Foreningers registrering af oplysninger om medlemmerne er som udgangspunkt uproblematisk i forhold til persondataloven. Det er således Datatilsynets opfattelse, at en forening i medfør af reglerne i persondatalovens kan registrere almindelige oplysninger som f.eks. indmeldelsesdato, id-oplysninger, evt. tillids- eller hvervsposter m.m. En forening vil som udgangspunkt også kunne registrere oplysninger af mere speciel karakter, f.eks. oplysninger om et medlems bedste score, golfhandicap, certifikat niveau m.m.

Videregivelse af medlemsoplysninger
For så vidt angår videregivelse af medlemsoplysninger skal der ifølge Datatilsynets praksis skelnes mellem to situationer:

Videregivelse af medlemslister i foreningsblade m.v. kan som udgangspunkt ske uden den enkeltes (medlemmets) samtykke under forudsætning af, at bladet kun distribueres til medlemmer.

Derimod kræver videregivelse i form af offentliggørelse på det åbne internet det enkelte medlems samtykke. Datatilsynet er af den opfattelse, at medlemskab af en forening, uanset at denne måtte være en ukontroversiel - f.eks. en sportsforening, er en privat sag. Tilsynet har yderligere lagt vægt på, at der vil være en risiko for, at medlemsoplysningerne vil blive (mis-)brugt til uvedkommende formål, f.eks. markedsføring. Offentliggørelse af en oplysning om persons medlemskab kræver derfor det enkelte medlems samtykke.

I den forbindelse bemærkes, at Datatilsynet i sin praksis ligestiller lukkede sider på internettet med et foreningsblad m.v. under forudsætning af, at det f.eks. ved hjælp af password eller lignende sikres, at kun medlemmer har adgang til den pågældende side.
_____________-snap
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "sidespejl"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.