Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: Oasen som pdf (03-02-2009 17:51:07)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn
At Oasen kan læses på nettet er ganske udmærket og sætter atter skub i de tanker, som jeg tidligere har fremlagt omkring klubbladet.
Oasen bør ikke udelukkende været netbaseret, der skal også komme en trykt udgave, idet vi på den måde får et visitkort, der kan lægges frem plus at mange, heriblandt mig selv, der hyggerlæser på sofaen og ikke fra en pc-skærm, elsker at holde noget trykt i hånden.
For at højne bladets kvalitet, aflaste redaktionen og nedsætte udgifterne foreslå region Fyn i fjor, at nedsætte udgivelsesfrekvensen til seks blade årlig.
De aktuelle klubinformationer kunne så passende ligge på nettet og sendes til de medlemmer, som ikke har adgang til internet og egen printer, på tryk.
Denne fremgangsmåde vil spare rundt regnet 187.000 DKK og regnestykket tog også højde for en evt. fjernelse af portostøtte (bibliotekstilskuddet).
Nedenstående er citat fra regionens forslag til Landsrådet 2008:
For at kunne modtage portostøtte, skal ’Oasen’ udkomme 11 gange årligt med et bestemt sideantal og oplag. Bortfalder støtten, bortfalder kravene ligeledes.

Følgende regnestykker er baseret på regnskabstallene for år 2006.

Produktion (layout + tryk) 277.440,- DKK
Forsendelse 271.505,- DKK
Andre omkostninger 109.722,- DKK
Annoncesalg - 112.264,- DKK
Portostøtte - 119.589,- DKK

Resultat 651.342,- DKK
eller pr. udgave 59.212,- DKK

Ved bortfald af portostøtten stiger udgivelsesprisen til 850.931,- DKK
eller pr. udgave ( 11 gange årligt ) 77.357,- DKK

Ved en årlig udgivelsesfrekvens på seks blade er prisen 464.144,- DKK

Selvom portostøtten skulle bibeholdes, ville en nedskæring i de årlige udgivelser fra 11 til seks betyde en forbedring af regnskabet med 187.000,- DKK.

For regnskabsåret 2006 har vi således brugt 61,6 % af de samlede kontingentindtægter på ’Oasen’ – et alt for stort beløb.

Besparelsen på 187.000 DKK svarer til ca. 75,- DKK pr. medlem og dette beløb gør nok mere gavn ude i regionerne.

citat slut.

Om portostøtten fortsat findes, har jeg ikke underrsøgt pt og læserne bedes være opmærksom på, at tallene baserer på årsregnskabet 2006.

Jeg er fortsat af den opfattelse, at Oasen ikke skal slagtes som trykt medie, men slankes ved at tage de mediemæssige muligheder i brug, som klubben og dens medlemmer råder over.

Er det en tanke, som medlemmerne kan forliges med og som bør genfremsættes på Landsrådet 2009?
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "lavgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.