sv: sv: sv: sv: sv: sv: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 19:38:44)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj
Personligt holder jeg mest af indsatsfiltrene, under iagttagelse af Davids formaninger, idet man her har mulighed for at følge med i motorens tilstand.
Når man vasker sin filterskål, kan man se hvad der er bundfældet i skålen.
Ligger der et godt lag aluminiumssnask i bunden, kan man godt belave sig på at skifte lejer eller tilse sine stempler. Måske er den olie man kører med ikke god nok?
Ligger der metalstykker, skal man nok ikke drage på en afrikatur, uden først lige at se på motorens indre dele.
Faktisk kan man godt forhindre et stort og dyrt sammenbrud ved at gribe ind i tide.
mvh
Knud